< Bibelspørgsmål fra 2. Timoteus
Spørgsmål: Hvorfor tror du, at Paulus i 2 Tim 1:1; 1 Kor 1:1; 2 Kor 1:1; Ef 1:1 og Kol 1:1 understregede, at det var ved Guds vilje, at han var apostel?
Svar: Paulus valgte ikke selv at blive apostel, og han udnævnte heller ikke sig selv til det. Ingen andre udnævnte eller valgte ham til det. Det var udelukkende Gud, der udnævnte Paulus til apostel.
Spørgsmål: I 2 Tim 1,4 havde Paulus ikke blot en uselvisk kærlighed til Timoteus; Paulus nød hans selskab og længtes efter at se ham igen. Hvordan kan vi fremme den samme slags kærlighed over for vores kristne brødre og søstre?
Svar: Vi bør bede for dem og sammen med dem. Vi bør dele deres (og vores) glæder og sorger. Vi bør tage os tid og vælge at tilbringe tid sammen med dem. Jesus sagde, at de vil kende os som kristne på vores kærlighed, så en del af vores vidnesbyrd er den kærlighed, vi har til andre mennesker og til hinanden. J.H. Jowett skrev: »Hjerter uden tårer kan aldrig være forkyndere af lidenskaben. Når vores medfølelse mister sin smerte, kan vi ikke længere være lidenskabens tjenere.«
(Believer’s Bible Commentary s. 2109)
Spørgsmål: I 2 Tim 1,5 ser Lois det sådan, at det at have tro på Gud ikke garanterer, at ens barn vil have den, endsige ens barnebarn. Hvordan påvirker gudfrygtige forældre deres børn til at følge Gud?
Svar: Der er mindst tre aspekter.
Hvordan du lever: Hvad ser dine børn, når de ser dig? Ser de på det ene plan druk, stoffer, groft sprog, umoral, løgn, piratkopiering af medier og tyveri osv.? Ser de på et andet plan en person, der glæder sig over Gud og ønsker at leve for at behage ham? I 2. Timoteus 1,5 betyder ordet »oprigtig« »ikke-hyklerisk« eller bogstaveligt talt »uden maske«.
Hvad du lærer: Vi skal opdrage vores børn med ord, ikke kun gennem vores liv. Lærer du dem at nære sig selv ved at læse Bibelen og bede? Lærer du dem at tage sig af andre og at dele evangeliet med andre?
Deres omgivelser: Lever du, så godt du kan, et sted, der er et godt miljø for dine børn? Har du et godt fællesskab med kristne, som både de og du omgås?
Spørgsmål: Hvorfor talte Paulus i 2 Tim 1,5 ikke om Timotheus’ fars tro såvel som hans mors?
Svar: I Apostlenes Gerninger 16,1 står der, at Timotheus’ mor var jødinde og troende, mens hans far var græker. For øvrigt var Lois sandsynligvis jødinde, da hun opdragede Timotheus’ mor Eunike, og ikke kristen.
Spørgsmål: I 2 Tim 1,6 står der, at hvis Gud giver os en eller flere åndelige gaver, hvorfor skal vi så »blæse liv i« vores gave?
Svar: Hvad sker der, når Gud giver os en åndelig gave? Måske ingenting, fordi vi er forsømmelige og ikke bruger den. Timoteus blev pålagt at være flittig og bruge og styrke den eller de gaver, Gud havde givet ham. Vi skal udføre alle aspekter af tjenesten, men ligesom Timoteus har vi måske et særligt område, som Gud har begavet os med, og vi har et ansvar for at udvikle det.
Spørgsmål: Betyder »selvbeherskelse« (»et sundt sind« i nogle oversættelser) i 2 Tim 1,7, at en sand kristen aldrig kan have et usundt sind, herunder psykisk sygdom?
Svar: Slet ikke. Nogle få har hævdet dette, men dette er en opfordring til at værne om den sunde lære i vores sind, ikke en påstand om, at en kristen er mere immun over for psykisk sygdom end fysisk sygdom. Vi forstår ofte ikke, hvorfor Gud tillader det, han tillader, men vi ved, at Gud kan føre os gennem stormen, selv når han ikke fører os uden om den.
Spørgsmål: I 2 Tim 1:9 står der, at Gud frelste os udelukkende ved sin egen hensigt og nåde før tidernes begyndelse. Hvorfor skal vi så forsøge at overbevise mennesker, som der står i 1 Kor 9:20-23? Enten er de forudbestemt til at blive frelst, eller også er de ikke.
Svar: Efeserbrevet 2:8 siger, at de bliver frelst af nåde gennem tro. Gud frelste ganske vist de udvalgte før tidens begyndelse, men ikke på en måde, der mindsker vores ansvar eller vores valgfrihed. Forveks ikke målet med midlerne. Vores forkyndelse og overtalelse samt deres reaktion er en del af midlerne til deres frelse.
Spørgsmål: I 2 Tim 1,10 står der, at Kristus har afskaffet døden. Hvorfor dør de troende så stadig?
Svar: Der er to aspekter ved svaret.
1. Jesus afskaffede den evige død for de troende.
2. Selvom Jesus officielt besejrede døden på korset, vil han komme og afskaffe den fysiske død på et senere tidspunkt efter sin genkomst.
Spørgsmål: Hvad menes der med »sund lære« i 2 Tim 1,13?
Svar: Det betyder mere end blot ikke-kættersk lære; nogle falske lærer er ikke sjælefortabende kætteri, men er stadig falske og forvirrende. Nogle gange kan folk blive så optaget af spekulationer, at de mister fokus på Kristus.
Spørgsmål: I 2 Tim 1,13 skal vi holde fast ved »mønsteret for den sunde lære«; hvorfor irettesætter Paulus så i 2 Tim 3,5 dem, der »har en form for gudsfrygt, men fornægter dens kraft«?
A: Vi skal både bevare gudsfrygtens ydre form og tro på dens kraft. Vi skal udvise gudsfrygt både indvendigt og udvendigt, som Jesus lærte i Matthæus 23:15-26.
Q: I 2 Tim 1:14, hvem er det, der vogter, og hvorfor får Timoteus dette ansvar/denne befaling?
A: På den ene side værner Helligånden om det, der er betroet os, i henhold til Efeserbrevet 1:14. På den anden side sagde Paulus til Timoteus, at han havde en opgave at udføre: ikke kun at værne om troens sandhed for sig selv, men også for andre troende. Helligånden kan bruge andre troende som redskaber til at værne om troen.
Spørgsmål: Hvorfor har kristne, selv en som Paulus, stadig brug for fornyelse fra andre hellige, som det fremgår af 2 Tim 1,16-18?
Svar: Vi er skabt til at være sammen, i ét legeme, som ét Guds tempel. Vi har brug for at opmuntre hinanden på mindst tre måder.
1) Vi har brug for hinanden til opmuntring, trøst, korrektion og undertiden irettesættelse (1. Thessalonikerbrev 5:11-12,14; 2. Thessalonikerbrev 2:15-17).
2) Ud over at hjælpe hinanden åndeligt bør vi også hjælpe hinanden materielt og økonomisk.
3) Endelig kan vi opmuntre andre troende blot ved vores tilstedeværelse og ved at tilbringe tid sammen med dem.
Men hvad med andre troende, der er isoleret på grund af afstand, helbred eller fængsel? Vi skal huske dem i vores bønner, og Gud kan udfylde vores mangler.
På en måde var dette brev opmuntrende for Timoteus. Det viste, at Paulus, selvom han sad i lænker i fangehullet, stadig tænkte på Timoteus. Her har vi en lænket fange, der snart skal henrettes, og som instruerer Timoteus om, at han ikke behøver at frygte noget. Og her har vi en fattig forbryder, der fortæller Timoteus, at han ikke skal skamme sig over noget. Det er én ting, at jeg fortæller dig det; men det er noget helt andet, at Paulus, fangen, fortæller dig det.
Spørgsmål: Hvordan bør vi i 2 Tim 1,16-18 opmuntre andre kristne?
Svar: Ud over det foregående svar bør vi udtrykke vores kærlighed ved at gøre noget godt for dem, f.eks. strikke et tørklæde til dem, bage småkager eller mad til dem, invitere dem på besøg osv.
Nogle gange er der ting, der forekommer små for dig, men som er meget vigtigere, sværere eller mere besværlige for en anden. Vær opmærksom på disse ting, så du kan hjælpe.
Endelig er der nogle ting, der er store for både dig og dem; vær villig til at ofre dig for dem. Betragt andre som vigtigere end jer selv, som der står i Filipperne 2:3.
Spørgsmål: I 2 Tim 2:1 står der, at nåde er en ufortjent gunst, som Gud skænker – hvordan kan vi så gøre noget for at være stærke i nåden?
Svar: Der er flere aspekter ved Guds nåde. Guds nåde blev lovet, før tiden begyndte (Titus 1:2), og forløsningen gennem Jesus (Rom3:24 ). Nåden opretholder os også dag for dag.
Spørgsmål: Hvorfor forklarede Paulus sig ikke så klart som muligt over for Timoteus i 2 Tim 2:7?
Svar: Hvorfor stillede den græske filosof Sokrates spørgsmål? Sandsynligvis spurgte Paulus af de samme grunde. Paulus var klar i sin tale, men han fremførte disse eksempler i generelle vendinger, så Timoteus kunne gruble over dem. Nogle gange, når vi underviser andre, er det en god metode at bruge generelle eksempler og spørgsmål og lade de studerende selv gennemgå processen med at finde frem til de konkrete svar. Naturligvis kunne Timoteus skrive til Paulus eller møde ham senere for at spørge om alt det, han ikke havde fået indsigt i.
På samme måde bruger Gud ofte generelle eksempler til at undervise os. Han lader os heller ikke være i uvidenhed, for Gud har givet os Helligånden og hinanden til at vejlede os.
Spørgsmål: Hvorfor beder Paulus i 2 Tim 2,8 Timoteus om at huske, at Jesus opstod fra de døde, [angiveligt] som om det var en eftertanke, der let kunne glemmes?
Svar: Det var ingen eftertanke. Paulus siger i 2 Timoteus 2,8, at man skal huske at fremhæve dette som en af de væsentligste og primære dele af evangeliet, som Paulus skrev i 1 Korinther 15,1-8. Bare et kapitel forinden siger Paulus, at Kristus Jesus »har ophævet døden« i 2 Timoteus 1,10.
Man kunne fejlagtigt tro, at Paulus slet ikke behøvede at nævne det, da han skrev til sin betroede medarbejder Timoteus. Men ligesom Paulus stadig mindede selv Timoteus om opstandelsen, har vi stadig brug for at minde hinanden om det.
Spørgsmål: Hvorfor udholder Paulus i 2 Tim 2,10 for de udvalgtes skyld og ikke for alle andres?
Svar: Paulus forkyndte og led forfølgelse uden forskel for alle. Men selvom alt Paulus’ arbejde priste Gud, vidste Paulus, at hans indsats ville være forgæves for dem, der ikke valgte Herren (Josva 24:21-22) og ikke forenede det evangelium, de hørte, med tro (Hebræerbrevet 4:2).
Spørgsmål: Hvordan vil du i 2 Tim 2:11 forklare, at man skal dø for at leve?
Svar: Nogle rige mennesker, der tilsyneladende har alt, hvad de kunne ønske sig, begår selvmord (hurtigt) eller tyr ellers til stoffer, hvilket er det samme som at begå selvmord langsomt. Hvis alt, hvad du har at leve for, findes inden i dig selv, vil du opdage, at livet er en tom, hul skal. Kun ved at elske andre og bekymre dig om noget større end dig selv kan du undslippe den deprimerende ensomhed, der opstår, når alt er meningsløst, hvis du ikke har noget andet formål. 1 Timoteus 5:6 siger, at en person, der lever for nydelse, er død, selv mens hun lever.
Spørgsmål: Indikerer 2. Timoteus 2:12, at vi kan miste vores frelse ved at fornægte Kristus?
Svar: Ægte kristne er uenige om dette. Mange tidlige kristne og nutidige kristne, såsom mange bibelske metodister, nazarener, frivillighedsbaptister, de fleste karismatiske kristne og lutheranere, vil sige ja. Andre baptister, bibelske kirker og reformerte vil generelt sige nej. Se diskussionen om Hebræerbrevet 6:4-12 for mere information.
Spørgsmål: I 2 Tim 2:10, Kol 3:12 og Tit 1:1 – i hvilken forstand gør vi ting for de udvalgte?
Svar: De udvalgte er ikke blot dem, der har vendt sig til Kristus. De udvalgte er også dem, der vil komme til Kristus, men endnu ikke har gjort det. Vi ved ikke, hvem de udvalgte er. Vi har måske en god generel fornemmelse af nogle, men andre, som f.eks. Saulus fra Tarsus, overrasker os fuldstændigt. Vi elsker, tager os af og deler evangeliet uden forskel med alle, idet vi beder for deres frelse, dvs. at de må blive de udvalgte.
Spørgsmål: I 2 Tim 2,14 står der, at vi skal undgå at skændes om ord. Betyder det så, at vi aldrig må diskutere med dem, der er uenige med os?
Svar: Nej. For det første står der i 2. Timoteus2:14 : »strid«, ikke debat, diskussion, korrektion eller irettesættelse. For det andet står der strid »om ord«, i modsætning til mere væsentlige emner.
Spørgsmål: I 2 Tim 2:15 står der, at alle skal være studerende for at blive godkendt af Gud.
Svar: Ja. Enhver kristen bør studere Skriften, som det fremgår af Apostlenes Gerninger2:42 , Salme 119 og 2. Timoteusbrev 3:15-16. Kun nogle har undervisningsgaven og bør være lærere (1. Korintherbrev 12:29; Jakobbrevet 3:1). Den mest præcise oversættelse er »Vær ivrig«, »skynd dig«, »gør dit bedste« eller »gør alt, hvad du kan«, ikke blot »studer«, ifølge The Expositor’s Bible Commentary, bind 11, s. 402.
Spørgsmål: Hvordan spreder dårlig undervisning sig i 2 Tim 2:17?
Svar: Det græske ord her, gangraina, kan bety koldbrand (NIV, NRSV) eller kræft/sår (NKJV, KJV, Wuest). Ifølge Believer’s Bible Commentary, s. 2117, kan begge dele være ment. Uanset hvad henviser det til en sygdom, der, hvis den ikke behandles straks og grundigt, vil inficere og overtage hele kroppen. Forestil dig, at en læge fortæller dig, at du bare skal leve sundt og frigøre den helbredende kraft, du allerede har i din krop, når du har koldbrand. Nej, lægen er nødt til at handle straks for at redde dit liv. På samme måde skal vi, når en person eller en gruppe ledes på afveje af falsk lære, straks advare og irettesætte dem for at forhindre, at problemet bliver mere alvorligt.
Selvom Paulus stadig levede, var det nødvendigt straks at afsløre og offentligt irettesætte frafaldne og falske lærere som Hymenæus (1. Timoteus 1:20; 2. Timoteus 2:17), Alexander (1. Timoteus 1:20) og Filetus (2. Timoteus 2:17). Vi har ikke apostlen Paulus’ autoritet, så vi må være endnu mere flittige med at stå imod falske lærere.
Spørgsmål: Hvordan kan vi i 2 Tim 2:20-21 vælge, hvilken slags kar vi er, når Rom 9:21-23 siger, at det var Gud, der skabte nogle kar til ære og andre til uære?
Svar: Gud formede os som ler, men forholdet mellem Gud og os er mere end blot det mellem en pottemager og ler. I modsætning til livløst ler har vi en vis evne til enten at hærde os selv (2. Mosebog8:15 , Hebræerbrevet3:15 ) eller være bløde. I det mindste til en vis grad kan alle mennesker vælge, om de vil ignorere eller erkende deres egen syndighed, deres behov for Gud og råbe om hjælp.
Spørgsmål: Hvad henviser udtrykket »det, der er uegnet« til i 2 Tim 2:21?
Svar: Grammatisk set kan »det, der er uegnet« her henvise til kar af træ og ler, til falsk lære, til onde mennesker eller til det hele. Det giver dog ikke mening, at det blot skal betyde træ og ler, for Paulus siger ikke, at vi bogstaveligt talt skal undgå disse materialer. Det betyder snarere, at vi skal undgå den falske lære og de onde mennesker, som træet og leret symboliserer, fordi vi ikke selv ønsker at blive sådanne.
Spørgsmål: I 2 Tim 2:22 – da Gud allerede har erklæret os retfærdige, og vi elsker Gud og har tro på ham – hvordan skal vi så stræbe efter retfærdighed, tro, kærlighed og fred?
Svar: 2 Timoteus 2,22 siger: »Stræb efter retfærdighed, tro, kærlighed og fred sammen med dem, der påkalder Herren af et rent hjerte.« Da vi kom til Kristus, sluttede vores kamp for at behage Gud og blive Kristuslignende ikke; den var snarere kun lige begyndt.
Spørgsmål: Hvordan modsætter man sig kætterier uden at skændes, som det står i 2 Tim 2:14, 22-24?
Svar: Vi skal modsætte os vildfarelsen, ikke hade personen. Vi skal kraftigt forsvare troen, men samtidig sikre, at folk ved, at du elsker personen, ikke hader ham eller hende. Du ønsker, at det bedste, der overhovedet kan ske, skal ske for dine menneskelige modstandere. Du ønsker, at de skal se sandheden, overgive deres liv til Kristus, og at du kan være sammen med dem i himlen for evigt.
Spørgsmål: Hvordan håndterer man dumme spørgsmål i 2 Tim 2,24-25?
Svar: Først og fremmest skal du erkende, at noget, der måske virker dumt for dig, kan være et alvorligt spørgsmål for den person, der stiller det. Men nogle gange stiller folk spørgsmål, hvor de heller ikke mener det alvorligt, eller hvor de blot forsøger at fange dig i en fælde. Hvis du er i tvivl, skal du respektere personen, gå ud fra det første og imødekomme vedkommendes behov for et svar. Hvad angår den anden kategori, skal du være klar over, at de måske blot ønsker at spilde din tid, og at du ikke kan sige noget nyttigt til dem, som de vil lytte til. De vil kun lytte, hvis du begår en fejl. Andre mennesker kan dog høre dit svar til dem, så svar klogt, uanset om spørgeren er oprigtig eller ej.
Spørgsmål: I 2 Tim 2:25 og ApG 5:31, er omvendelse noget, som Gud giver, eller er det noget, vi er pålagt at gøre, som det fremgår af ApG 17:30 og Mark 1:15?
Svar: Begge dele. Gud giver os muligheden for at omvende os, men Gud omvender sig ikke rent faktisk for os. Omvendelse er en gave fra Gud, men vi skal modtage denne gave.
Spørgsmål: Hvordan adskiller en arbejder, et redskab og en tjener sig fra hinanden i 2 Tim 2:15, 20-21, 24-26?
Svar: En håndværker i 2 Tim 2:15 bør stræbe efter at udmærke sig i sit håndværk.
Med et kar i 2 Tim 2:20 fokuserer Paulus på dets sammensætning, anvendelse og skæbne. Vi bliver påbudt at være rene kar i Esajas 52:11.
En tjener i 2 Tim 2:24-26 er ikke blot en ringe, uuddannet slave, men en tjener, der er betroet ansvaret for at finde ud af, hvordan han skal opfylde sin herres vilje. En tjener bør stræbe efter at tjene godt.
Spørgsmål: I 2 Tim 3,1-8 – i stedet for at Gud blot fortæller os, at han ved, at der kommer en forfærdelig tid – hvorfor gjorde Gud så ikke noget for at forhindre den?
Svar: En vigtig del af sund teologi er at forstå to ord: »Gud tillader«. Alting virker sammen i Guds plan (Efeserbrevet 1:11, Ordsprogene 16:4), men som Mattæus 23:37-39, Efeserbrevet 4:30 og Hebræerbrevet 3:10 viser, tillader Gud ting, der knuser hans hjerte, gør ham vred og bedrøver hans Hellige Ånd (Esajas 63:10). Bibelen siger aldrig, at dette er den bedst mulige verden, men mange tror, at dette er Guds bedst mulige proces for at skabe den bedst mulige verden i himlen.
Spørgsmål: Hvordan er nogle mennesker i dag, som beskrevet i 2 Tim 3:2, elskere af sig selv?
Svar: Når du mener, at det vigtigste i universet er dig selv, så forekommer dit univers faktisk meget lille. Alt er meningsløst, hvis der ikke findes noget formål uden for dit lille, flygtige liv. Mennesker kan gradvist blive mere og mere selvoptagede, når de betragter andre som ubetydelige og kun stræber efter at fremme sig selv. Nogle gange bliver de utålmodige, når andre bremser dem, fordi de mener, at de andre ikke er vigtige; kun dem selv. Men hvis man ikke lever for nogen eller noget, så lever man for ingenting.
Måske er en modgift for troende mod dette at overveje, hvor lang dit liv er, og alligevel hvor kort dit liv på jorden er. Din tid på jorden er mindre end et støvkorn sammenlignet med din tid i himlen sammen med Gud, englene og andre troende. Med det i tankerne skal du bekymre dig om de evige ting, der er vigtige, ikke de trivielle ting, der forgår.
Spørgsmål: I 2 Tim 3,2 står der, at det er dårligt for mennesker at være »selvoptagede«; hvorfor skal vi så elske vores næste som os selv i Matt 22,39?
Svar: Betydningen af 2. Timoteus 3:2 er mennesker, der elsker sig selv mere end andre, herunder mennesker, der kun elsker sig selv og ikke andre. Vi skal alle være kendetegnet ved at elske Gud mere end os selv. Vi bør også elske vores næste som os selv og anse andre for vigtigere end os selv, som det står i Filipperne 2:3. Se *When Critics Ask*, s. 355-356, og *Encyclopedia of Bible Difficulties*, s. 335-337, for supplerende svar.
Spørgsmål: Hvorfor elsker mennesker penge i 2 Tim 3:2, og hvad har dette at gøre med rigdommens vildledende karakter i Matt 13:22?
Svar: Folk elsker penge på grund af grådighed, frygt og usikkerhed eller for at opnå status og prestige. Alle ved, at penge kan bruges til både godt og ondt, men mange glemmer, at Jesus også sagde, at rigdom i sig selv er »bedragerisk«. Vi kan alt for let retfærdiggøre, at vi samler eller hamstrer penge til et godt formål, såsom at give til velgørenhed efter vores død, når det i virkeligheden primært er for vores egen skyld.
Robin Hood stjal fra de rige for at give til de fattige. Men jeg er sikker på, at Robin Hood og hans »fattige mænd« også fik en betydelig andel til sig selv. Desuden er det ganske vist en god ting at give til de fattige, men Gud ønsker ikke, at mennesker skal synde mod Ham og andre mennesker ved at røve dem. Det er bedre ikke at give til de fattige end at stjæle eller røve for at give til de fattige.
Spørgsmål: Hvem er Jannes og Jambres i 2 Tim 3:8, og hvordan er deres navne havnet i Det Nye Testamente?
Svar: Dette er de græske former af navnene på to af de egyptiske troldmænd, der modsatte sig Moses i 2. Mosebog 7:11-12,22; 8:7,18-19. Deres navne nævnes ikke i Det Gamle Testamente, men de blev bevaret i den jødiske tradition og hos historikeren Plinius.
I *Anchor Bible Dictionary*, bind 3, s. 638, står der: »De to brødre, der var troldmænd, optræder hyppigt i jødiske, kristne og hedenske kilder, der findes på arabisk, aramæisk, græsk, hebraisk, latin, gammel- og mellemengelsk samt syrisk. I den hebraiske og aramæiske litteratur angives navnene som y(2)hny// og mmr/, samt i en mere helleniseret form med samek som slutbogstav: ynys og ym(b)rys.”
Her er nogle eksempler:
Menahoth 85a: »Yohane og Mambres«
Zadokitisk skrift fra Qumran7:19 »Yohaneh og hans bror«
Targum af Jonathan til 2. Mosebog 7:11.
I Qumran 6Q15 (Damaskus-dokumentet) 5 17b-19, 1. århundrede f.Kr. (Yohanah/Yhnh og hans bror) Tilsyneladende fremstilles de her som israelitiske fjender af Moses og Aron snarere end som egyptere.
Yalqut Reu.
Den ikke-jødiske historiker Plinius (77 e.Kr.) nævner Moses, Jannes og »Lotapes« som magikere blandt jøderne tusinder af år efter Zoroaster.
Den nyplatonistiske Numenius af Apamea (2. århundrede e.Kr.) nævner, at Jannes og Jambres var i stand til at ophæve selv de største af de katastrofer, som Moses bragte over Egypten. (fra Eusebius’ *Praeparatio Evangelica* 9:8). Origenes nævner også dette om Numenius af Apamea.
Der fandtes en bog ved navn »Jannes og Jambres« (sandsynligvis skrevet af en jøde), som der henvises til i Origenes’ kommentar til Matthæusevangeliet.
Før koncilet i Nicæa var Origenes og Cyprianus af Karthago de kristne forfattere, der henviste til Jannes og Jambres. Der findes også yderligere kristne henvisninger efter koncilet i Nicæa.
Spørgsmål: I 2 Tim 3:12, hvis nogen ikke er blevet forfulgt, betyder det så, at vedkommende ikke er kristen?
A: Nej og ja. Mens gudfrygtige mennesker, såsom Paulus, udholdt alvorlig forfølgelse fra andre mennesker, har andre gudfrygtige mennesker, såsom Job, kun lidt eller ingen forfølgelse fra mennesker. Alle gudfrygtige mennesker skal dog holde ud mod den uundgåelige forfølgelse fra dæmoner. Denne forfølgelse, i form af trusler, handlinger og fristelser, kommer ofte også gennem andre mennesker.
Spørgsmål: Betyder 2 Tim 3,16, at det gælder hele Skriften, eller kun den del af Skriften, der er givet af Gud?
Svar: Ifølge reglerne i græsk grammatik er sætningen, når der ikke er noget første hovedverbum, »Hele Skriften er indåndet af Gud«. Det er forkert at oversætte det til »hele Skriften, som er indåndet af Gud«. Ifølge *Bible Difficulties and Seeming Contradictions*, s. 13, oversatte Martin Luther det forkert, selvom Luther troede, at hele Skriften var inspireret af Gud.
”Skriften”, der ikke var givet af Gud, var et begreb, der var ukendt for både Det Gamle og Det Nye Testamente samt de tidlige kirkevidner. Det første kendte eksempel på, at tilhængere af en anden religion troede på, at der fandtes en ”sand” skrift, der ikke var givet af Gud – eller endda var givet af Gud, men senere ”ophævet” – findes ikke i kristendommen, men i islam på Muhammeds tid.
Spørgsmål: Henviser Paulus i 2 Tim 3:16 kun til Det Gamle Testamente?
Svar: Nej. Når Paulus sagde »hele Skriften«, henviste han til alt, hvad han betragtede som Skriften. I *Bible Difficulties and Seeming Contradictions*, s. 12-13, nævnes det, at Paulus i 1 Tim5:18 , citerede fra evangelierne (Mattæus10:10 og Lukas 10:7) som Skriften.
Spørgsmål: Er det virkelig sandt, at Bibelen i 2. Timoteusbrev 3:16-17 indeholder alt, hvad der er nødvendigt for den kristne lære?
Svar: Ja. Her er en usædvanlig udtalelse fra en uventet kilde. I Jehovas Vidners tidsskrift *Vagttårnet*8/15/1981 s. 28-29 står der: »De siger, at det er tilstrækkeligt udelukkende at læse Bibelen, enten alene eller i små grupper derhjemme. Men mærkeligt nok er de gennem en sådan ’bibellæsning’ vendt helt tilbage til de frafaldne læresætninger, som kommentarer fra kristenhedens gejstlighed lærte for 100 år siden …” – det er sandelig mærkeligt, at bibellæsere skulle vende tilbage til disse læresætninger!
I *Jehovas Vidner besvaret vers for vers*, s. 98-100, påpeges det, at Vagttårnsforeningen indrømmer, at Jehovas Vidner, der læser Bibelen alene, holder op med at tro på Vagttårnets lære og vender tilbage til de kristne kirkers lære. Hvilke læresætninger er det så, der virkelig er baseret på Bibelen?
Spørgsmål: Kan mennesker blive fuldkomne i 2 Tim 3:17?
Svar: I dette liv nej, men i himlen vil alle troende være fuldkomne. Se også diskussionen om Filipperne 3:15.
Spørgsmål: Hvordan kæmpede Paulus den gode kamp i 2 Tim 4:7, og hvordan bør vi gøre det i dag?
Svar: Ved at lægge det onde, Paulus havde gjort i fortiden, bag sig, holde sig tæt på Kristus og energisk udøve de gaver, Gud havde givet ham, arbejdede Paulus så hårdt, han kunne, for at udbrede evangeliet, discipulere andre, beskytte og udbygge menigheden og herliggøre Gud. Men Paulus ønskede at gøre mere og mere. I lyset af hans instrukser til Timoteus om, at en soldat »afholder sig fra at blive viklet ind i verdslige anliggender« (2. Timoteusbrev 2:4), rådede Paulus Timoteus til at gøre mindre af det, der ikke havde med Guds rige at gøre.
Spørgsmål: Gjorde Paulus i 2 Tim 4,8 tingene blot for at få en himmelsk krone?
Svar: Nej, det var først og fremmest »Guds kærlighed, der drev ham« (2 Kor5:14 ). Paulus længtes dog også inderligt efter sin himmelske krone (2 Tim 4:8). Paulus’ krone var ikke blot en guldklump, men glæden og fællesskabet med de mennesker, som Paulus havde forkyndt evangeliet for, som det står i Filipperne 4:1.
Spørgsmål: Hvordan kunne Demas i 2 Tim 4:10 svigte Paulus, når Paulus talte godt om Demas i Filemon 24?
Svar: 2. Timoteusbrev og Titusbrevet var de sidste breve, Paulus skrev. Paulus talte godt om Demas tidligere i Filemon 24, og Paulus var sammen med Demas i Kolossenserbrevet4:14 . Men Demas vendte om og forlod Paulus, fordi han elskede denne verden. Selv i dag kan nogle tjene Kristus og alligevel senere vende sig bort, fordi de elsker denne verden.
Spørgsmål: Hvorfor tjener Demas og andre i 2 Tim 4:10 Gud i en periode, men forlader ham, fordi de elsker denne verden?
Svar: Der står ikke, at Demas udtrykkeligt vendte ryggen til Gud. Selvom han kunne have gjort det, er det muligt, at Demas stadig ønskede at elske både Gud og verden. Men når man også elsker verden, kan den blive større og større, indtil man til sidst implicit vender ryggen til Gud og hans vilje.
Spørgsmål: Hvad er det interessante ved, at Titus tager til Dalmatien i 2 Tim 4:10 og Titus 3:12?
A: I Titus 3:12 bad Paulus Titus om at møde ham der i Nikopolis. Da Paulus sagde »der«, tyder det på, at Paulus endnu ikke var ankommet til Nikopolis, ifølge The Expositor’s Bible Commentary, bind 11, s. 448. The New International Bible Commentary, s. 1491, påpeger, at Nikopolis var en strategisk by for at bevæge sig ind i Dalmatien. I 2. Timoteus4:10 , siger Paulus, at Titus er taget til Dalmatien. Dette viser os, at Paulus skrev brevet til Titus før 2. Timoteus.
Spørgsmål: Hvorfor var Markus til gavn for Paulus i 2 Tim 4:11, når Paulus jo ikke ønskede at tage Markus med i Apostlenes Gerninger 15:37-40?
Svar: Tidligere forlod Markus Paulus midt under hans missionsrejse. Da Barnabas ønskede at give ham endnu en chance, afviste Paulus dette, og derfor skiltes de. Kirkens historie fortæller os, at Barnabas og Markus blev brugt i høj grad af Gud til at forkynde evangeliet i Egypten. Paulus begik en fejlvurdering ved ikke at tage Markus med, men Gud er så vidunderlig, at Han endda kan bruge vores fejl til Sin ære som en del af Sin plan.
Senere indså Paulus, at Markus var værdifuld, og for at understrege dette uden at lægge vægt på Markus’ tidligere opførsel bad han specifikt om Markus ved navn.
Spørgsmål: Hvorfor beholdt Paulus i 2 Tim 4:13 personlige ejendele, såsom skriftruller og en kappe? I Apostlenes Gerninger 4:32-35 havde disciplene alt til fælles.
Svar: Apostlenes Gerninger 4:32-35 er et eksempel, ikke et påbud, på, at de første disciple havde alt til fælles. 2. Timoteus4:13 viser, at det også er i orden at have personlige ejendele. Ananias og Saffira i Apostlenes Gerninger 5:1-11 viser imidlertid, at uanset hvad man beslutter at give til Gud, skal man være ærlig om, hvad man giver. Se *New Dictionary of Christian Ethics and Pastoral Theology*, s. 697-699, for mere om at eje ejendom.
Spørgsmål: Hvorfor beder Paulus i 2 Tim 4:13 om en personlig tjeneste i Guds ord?
Svar: Skriften viser os det ikke kun gennem direkte undervisning, men også gennem eksempler. Dette vers er nyttigt til at vise, hvordan Paulus forholdt sig til mennesker, og at personlig ejendom er i orden.
Spørgsmål: Er det i 2 Tim 4,14 den samme Alexander, der nævnes i 1 Tim1:20 ?
Svar: Paulus taler til Timoteus begge gange, og intet udelukker, at det er den samme Alexander. På den anden side var Alexander et ret almindeligt græsk navn.
Svar: Paulus sagde aldrig, at han forbandede Alexander, men Paulus mindede sine læsere om, at kristne ikke behøver at søge gengældelse, fordi Gud vil belønne mennesker i henhold til deres gerninger.
Spørgsmål: Hvordan stod Herren ved Paulus’ side og styrkede ham i 2 Tim 4,17, og hvordan forstår vi det?
Svar: Paulus læste Skriften og kendte sandheden, men det er ikke det, han taler om her. Paulus sagde, at Kristus levede i ham, og at Helligånden virkede gennem Paulus. Ligesom Paulus skal vi forblive i Gud og vandre tæt sammen med ham.
Svar: 2. Timoteusbrev hævder, at det er skrevet af Paulus, der ofte blot kaldes »apostlen«, og den tidlige kirke fandt aldrig grund til at sætte spørgsmålstegn ved denne påstand.
Irenæus af Lyon (182–188 e.Kr.) citerer 2. Timoteusbrev 4:10,11 som værende skrevet af Paulus i brevene. Irenæus, *Mod kætterierne*, bog 3, 14.1, s. 438
Den muratoriske kanon (190–217 e.Kr.), kap. 3, s. 603, nævner, at Paulus i sine breve skrev til syv menigheder: Korintherne (2 breve), Efeserne, Filipperne, Kolossenserne, Galaterne, Tessalonikerne (2 breve) og Romerne. Han skrev også til Filemon, Titus og to breve til Timoteus.
Klemens af Alexandria (202 e.Kr.) citerer 1. Timoteusbrev 6:20,21 med henvisning til Timoteus. Derefter siger han: »Overbevist af denne udtalelse afviser kætterne brevene til Timoteus.« *Stromata*, bog 2, kap. 11, s. 359
Tertullian (207/208 e.Kr.) (delvist) spørger Marcion, hvorfor han afviser apostelens to breve til Timoteus og det ene til Titus som hellig skrift. »Fem bøger mod Marcion«, bog 5, kap. 21, s. 473.
Origenes (225–253/254 e.Kr.) (underforstået) citerer 2. Timoteusbrev 3:6–7 som værende af Paulus. Origenes: »Mod Celsus«, bog 6, kap. 24, s. 584
Origenes (239–242 e.Kr.) (delvist) citerer en del af 2. Timoteusbrev 3:4 som værende af apostlen. »Prædikener over Ezekiel«, prædiken 3, kap. 5.2, s. 59
Origenes (233/234 e.Kr.) (1. Timoteusbrev antyder et 2. Timoteusbrev) citerer 1. Timoteusbrev 2:8 som værende af Paulus i 1. Timoteusbrev. »Bøn«, kap. 9.1, s. 38
Cyprianus af Karthago (ca. 246–258 e.Kr.) »Om netop dette siger Paulus i det andet brev til Timoteus: ’Nu ofres jeg, og tiden for min hjemtagelse er nær. Jeg har kæmpet den gode kamp, jeg har fuldført mit løb, jeg har bevaret troen. Nu venter der mig en retfærdighedens krone, som Herren, den retfærdige Dommer, vil give mig på den dag; og ikke kun mig, men også alle dem, der elsker hans komme.’” [2. Timoteusbrev 4:6-8] Cyprians afhandlinger, afhandling 12, tredje del, kap. 16, s. 539. Se også afhandling 12, tredje del, kap. 67, s. 551.
Cyprianus af Karthago (ca. 246–258 e.Kr.) »I forventning herom skriver den velsignede apostel Paulus til Timoteus og advarer ham om, at en biskop ikke må være ’stridbar eller kranglevoren, men mild og lærevillig.’« [2 Timoteus 2:24] Cyprianus’ breve, brev 73, kap. 10, s. 389
Cyprianus af Karthago (ca. 246–258 e.Kr.) (underforstået: hvis der er et første, så også et andet) »Apostlen skriver i sit første brev til Timoteus: ’Men hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for dem i sit eget hus, fornægter han troen og er værre end en vantro.’« Cyprians afhandlinger, afhandling 12, del 3, kap. 75, s. 552
Alexander af Alexandria (313–326 e.Kr.) citerer halvdelen af 2. Timoteusbrev 3:4. Det står i slutningen af en lang kæde af tre vers, der indledes med ordene »ifølge den velsignede Paulus«. Breve om den arianske kætteri, brev 1, kap. 13, s. 296
Efter Nicæa Hegemonius (4. århundrede) »som Paulus også giver os at forstå, når han skriver med følgende ord i sit andet brev til Timoteus: ’Ligesom Jamnes og Mambres modsatte sig Moses, således har også disse modsat sig sandheden: mænd med fordærvet sind, forkastede med hensyn til troen.’« (Den ortodokse Diodorus taler) Disputation med Manes, kap. 45, s. 221
Archelaus (262–278 e.Kr.) (uddrag) citerer 2. Timoteusbrev 4:7–8 som værende fra »den velsignede apostel« Disputation med Manes, kap. 35, s. 209. Han henviser også til 2. Timoteusbrev 3:8,9 i kap. 36, s. 210.
Efter Nicæa sagde Johannes Chrysostomos (ca. 396 e.Kr.) i prædiken 1 over 2. Timoteusbrev, at det var skrevet af apostlen Paulus.
En usædvanlig formulering i 2. Timoteusbrev 2:8 er, at Jesus er »af Davids slægt«, bogstaveligt på græsk »af Davids afkom«. Denne formulering findes kun ét andet sted, nemlig i Romerbrevet 1:3 (»en af Davids efterkommere«). Andre steder anvendes denne formulering ikke, f.eks. i Åbenbaringen 5:5, hvor der i stedet står »Davids rod«.
Spørgsmål: Hvordan ved vi i 2. Timoteusbrev, om det, vi har i dag, er en pålidelig bevarelse af det, der oprindeligt blev skrevet?
Svar: Der er mindst tre grunde.
1. Gud lovede at bevare sit ord i Esajas 55:10-11; Esajas 59:21; Esajas 40:6-8; 1. Petersbrev 1:24-25 og Matthæus 24:35.
2. Bevis fra den tidlige kirke. Forfattere fra den tidlige kirke frem til Det Første Nikænske Koncil (325 e.Kr.) citerede fra 2. Timoteusbrev omkring 47 gange, uden at medregne hentydninger. De citerede 34 % af 2. Timoteusbrev, idet de regnede brøkdele af vers som separate vers. Det er 28,0 ud af i alt 83 vers.
Her er de 8 forfattere fra tiden før Nikæa-koncilet, der henviste til vers i 2. Timoteusbrev.
Polycarp (100-155 e.Kr.) citerer 2. Timoteusbrev 2:12: »Han [Herren] har lovet os, at han vil oprejse os fra de døde, og at hvis vi lever på en måde, der er ham værdig, ’skal vi også regere sammen med ham’, forudsat blot at vi tror.« Polycarps brev til filipperne, kap. 5, s. 34
Irenæus af Lyon (182–188 e.Kr.) citerer 2. Timoteusbrev 4:10,11 som værende skrevet af Paulus i brevene. Irenæus, *Mod kætterierne*, bog 3, 14.1, s. 438
Den muratoriske kanon (170–210 e.Kr.), ANF, bind 5, s. 603, nævner Paulus’ to breve til Timoteus samt Paulus’ øvrige 11 breve.
Klemens af Alexandria (193–202 e.Kr.) siger, at »den velsignede apostel« skrev 2 Timoteus 2:14,16,17, og han citerer disse vers. *Stromata*, bog 1, kap. 10, s. 311
Tertullian (207/208 e.Kr.) spørger Marcion, hvorfor han afviser apostelens to breve til Timoteus og det ene til Titus som hellig skrift. »Fem bøger mod Marcion«, bog 5, kap. 21, s. 473.
Hippolytus (222–235/236 e.Kr.) henviser til 2 Timoteus 4:8a. »Afhandling om Kristus og Antikrist«, kap. 31, s. 210
Origenes (ca. 240 e.Kr.) citerer Esajas 11:2-3 og derefter 2 Timoteus 1:7. »Og du kan selv samle disse vers fra Skrifterne.« Prædikener om Jeremias, prædiken 8, kap. 5, s. 81
Cyprianus af Karthago (ca. 246–258 e.Kr.) citerer 2 Timoteus 2:4,5 som »til Timoteus«: Cyprianus’ afhandlinger, afhandling 3, tredje bog, Vidnesbyrd, kap. 11, s. 536
Cyprianus af Karthago (ca. 246–258 e.Kr.) nævner Paulus’ brev til Timoteus og citerer 2 Timoteus2:24 , Brev 73.9, s. 389
Alexander af Alexandria (313–326 e.Kr.) citerer halvdelen af 2 Timoteus 3:4. Det står i slutningen af en lang kæde af tre vers, der indledes med ordene »ifølge den velsignede Paulus«. Breve om den arianske kætteri, Brev 1, kap. 13, s. 296
Alexander af Alexandria (313–326 e.Kr.) nævner Hymenæus og Filetus og henviser dermed til 2 Timoteus 2:17. Breve om den arianske kætteri, brev 2, kap. 5, s. 298
Over 34 forfattere efter Nicæa
Eusebius’ Kirkens historie (323–326 e.Kr.)
Aphrahat den Syriske (337–345 e.Kr.) omskriver 2 Timoteus 2:11,12 Udvalgte bevisførelser Bevisførelse 6, kap. 1, s. 363
Hegemonius (4. århundrede) citerer 2 Timoteus 4:7-8 som værende fra »den velsignede apostel« i Disputation med Manes, kap. 35, s. 209. Han henviser også til 2 Timoteus 3:8,9 i kap. 36, s. 210.
Athanasius af Alexandria (367 e.Kr.) opregner bøgerne i Det Nye Testamente i »Festbrev 39«, s. 552
Hilarius af Poitiers (355–367/368 e.Kr.) citerer halvdelen af 2 Timoteus 2:17 som stammende fra apostlen, umiddelbart efter at han i samme kapitel har nævnt den velsignede apostel Paulus. I *Om Treenigheden*, bog 8, kap. 1, s. 137
»Synopsis Scripturae Sacrae« (350–370 e.Kr. eller det 5. århundrede) nævner Paulus’ to breve til Timoteus som en del af Det Nye Testamente. Det citerer 2 Timoteus 1:1–2a.
Cheltenham-kanon (ca. 360–370 e.Kr.)
Efraem den Syriske (373 e.Kr.)
Synoden i Laodicea (i Frygien) (343–381 e.Kr.) opregner i kanon 60, s. 159, bøgerne i Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Kanon 59, s. 158, fastslår, at kun de kanoniske bøger i Det Gamle og Det Nye Testamente må læses i kirken.
Basilius af Kappadokien (357–378/379 e.Kr.) citerer 2 Timoteus 2:2 som værende af Paulus. Om Ånden, kap. 13.29, s. 19
Ambrosiaster (efter 384 e.Kr.)
Cyril af Jerusalem (ca. 349–386 e.Kr.)
Ambrosius af Milano (370–390 e.Kr.) citerer 2 Timoteus 4:7,8 som værende af Paulus. »Præsteskabets pligter«, bog 1, kap. 15.58, s. 11.
Gregor af Nazianzus (330–391 e.Kr.)
Pacian af Barcelona (342–379/392 e.Kr.) citerer 2 Timoteus 1:4 som Paulus’ brev til Timoteus. Brev 3, kap. 15.1, s. 55
Amphilochius (før 394 e.Kr.) *Iambi ad Seleucum*
Johannes Chrysostomos (396 e.Kr.) nedskrev ti prædikener om 2. Timoteusbrev, som vi stadig har bevaret i dag. Han sagde, at det var skrevet af apostlen Paulus i prædiken 1 om 2. Timoteusbrev.
Gregor af Nyssa (ca. 356–397 e.Kr.) citerer ¼ af 2. Timoteusbrev 3:16 som værende skrevet af apostlen i *Mod Eunomius*, bog 7, kap. 1, s. 192
Den syrisk-arameiske »Trinbogen« (Liber Graduum) (350–400 e.Kr.)
Det syriske katalog over St. Katerina (ca. 400 e.Kr.)
Epifanius af Salamis (360–403 e.Kr.)
Pave Innocens I af Rom (ca. 405 e.Kr.)
Rufinus (374–406 e.Kr.)
Severian (efter 408 e.Kr.)
Hieronymus (373–420 e.Kr.) citerer 2 Timoteus 4:7–8 som værende skrevet af apostlen Paulus.
Kirkemødet i Karthago (393–419 e.Kr.)
Augustin af Hippo (388–430 e.Kr.) siger, at Paulus skrev 1 Timoteusbrev og 2 Timoteusbrev i *Om syndernes forladelse og dåben*, kap. 48, s. 33
Johannes Cassian (419–430 e.Kr.) citerer 1 Timoteus 4:14 og 2 Timoteus 1:6 som »Til Timoteus« i »Den tredje konference med abbeden Chaeremon«, kap. 12, s. 429
Vincent af Lerins (ca. 434 e.Kr.)
Sokrates (ca. 400–439 e.Kr.) Kirkens historie
Eucharius (ca. 424–455 e.Kr.) Instructiones
Theodoret af Cyrus (biskop og historiker) (423–458 e.Kr.)
Cyril af Alexandria (444 e.Kr.)
Euthalius af Sulca (ca. 450 e.Kr.)
Prosper af Aquitaine (425–465 e.Kr.) henviser til 2 Timoteus 1:8f som »Til Timoteus«
også andre.
Blandt kættere og falske skrifter
Den arianske kætter Eunomius (ca. 360–ca. 394 e.Kr.) henviser til 2 Timoteus 2:25 som værende af »den velsignede Paulus« i sit apologetiske brev, kap. 19, s. 57
Kætteren Pelagius (416–418 e.Kr.)
Den pelagianske kætter Theodor af Mopsuestia (392–423/429 e.Kr.) citerer en del af 2. Timoteusbrev 2:19: »Herren ved, hvem der er hans.« Kommentar til Zakarias, kap. 14, s. 393
3. De tidligste håndskrifter, vi har af 2. Timoteusbrev, viser, at der er små variationer mellem håndskrifterne, men ingen teologisk betydningsfulde fejl.
Sinaiticus [Si] 340–350 e.Kr.
2. Timoteusbrev er ikke bevaret i Vaticanus [B]
Alexandrinus [A] ca. 450 e.Kr.
Ephraemi Rescriptus [C] 5. århundrede
Claromontanus [D] 5./6. århundrede
I Washington, D.C., 5. århundrede
Italic [Ital] 4. til 13. århundrede
Bohairisk koptisk [Boh] 3./4. århundrede
Sahidisk koptisk [Sah] 3./4. århundrede
Latin Vulgata [Vg] 4. og 5. århundrede
Armensk [Arm] fra det 5. århundrede
Georgisk [Geo] fra det 5. århundrede
Etiopisk [Eth] fra ca. 500 e.Kr.
Peshitta-syrisk [Syr P] 400–450 e.Kr.
Harclean-syrisk [Syr H] 616 e.Kr.
Se www.BibleQuery.org/2 Timothy Manuscripts.html for mere information om tidlige manuskripter af 2. Timoteusbrev.