< Bibelspørgsmål fra Esra

Spørgsmål: Hvem skrev bogen i Esra 1:1?

Svar: Det fremgår ikke direkte af Esras Bog. Esra var en lærd skriftklog, og det er meget sandsynligt, at han skrev bogen mellem 456 f.Kr. og 444 f.Kr. Brugen af første person i Esra 7-10 tyder på, at det var Esra, selvom det er muligt, at dele af bogen senere er blevet nedskrevet af en anden.

Stilen i Krønikebøgerne og Esra er ens, så måske var det Esra, der skrev begge værker.

Man antager normalt, at nogle begivenheder i Esra fandt sted før Nehemias, mens andre fandt sted på samme tid. På den anden side står der i Nehemias 3:1, at da Nehemias var i Jerusalem, var ypperstepræsten Eljasib, og i Esra 10:6 står der, at Esra gik ind i Jehohanans, Eljasibs søns, kammer. Men på den anden side står der ingen steder i Esra 10:6, at Eljasib var ypperstepræst, da Esra gik ind i hans kammer.

Nogle liberale kritikere hævder, at Esra og Nehemias blev skrevet langt senere, i Alexander den Store af Makedoniens tid (ca. 330 f.Kr.), fordi Nehemias 12:11,22 nævner Jaddua, og i Alexanders tid var der en ypperstepræst med samme navn. Det er dog ikke nødvendigvis den samme Jaddua. Det er mere sandsynligt, at den senere Jaddua var et barnebarn af den tidligere (ligesom navnene Tobias og Artaxerxes). Ligeledes menes det, at Josefus blev forvirret med hensyn til den persiske periode, fordi der var to konger ved navn Artaxerxes og to ved navn Darius.

Spørgsmål: Hvad er nogle af de interessante træk ved bogen Esra 1:1-10:44?

Svar: Omkring en fjerdedel af bogen er skrevet på det, der kaldes »kejserlig aramæisk« (vers 4:7-6:18 og 7:12-26), som hovedsageligt består af de officielle dokumenter. Daniel er også skrevet på både hebraisk og aramæisk. Esra har i alt 280 vers, hvoraf kun 109 vers er fortællende, 44 vers er breve, og 10 vers er bønner. Den indeholder 111 vers, der registrerer personer. De to første vers i Esra er de samme som de to sidste vers i 2. Krønikebog. Esra 2 og Nehemias 7 er stort set identiske. (Så hvis du vil lære skrifterne udenad og få dobbelt så meget ud af det….). Dette får nogle til at tro, at den samme forfatter skrev Esra og 2. Krønikebog. Men et mere sandsynligt scenarie er, at 2. Krønikebog blev skrevet efter Esra, og at Esra var en af de kilder, som krønikeskriveren benyttede.

Spørgsmål: Hvilke manuskripter fra denne periode har vi bevaret i dag, hvad angår Esra?

Svar: Udover Bibelen findes der en række græske og andre skrifter, men dette svar omhandler kun fysiske skrifter, som arkæologer rent faktisk har fundet bevaret i dag. Her er nogle af dem fra 850 f.Kr. og frem til omkring 400 f.Kr.

Moab-stenen. (850 f.Kr.)

I Deir Alla i Jordandalen nævner en skolepiges skriveøvelse Bileam, søn af Beor, tre gange. Den blev dateret ved kulstof 14-metoden til 800/760 f.Kr.

Shalmaneser III’s tekster (836 f.Kr.) i Assyrien. Omtale af mederne og tubalitterne.

Sargons tekster (732 f.Kr.) i Assyrien. Omtaler Tubal-folket.

Sargon II’s tekster (722–705 f.Kr.)

De assyriske ord fra Ahiqar (700–400 f.Kr., aramæisk og muligvis akkadisk) (En engelsk oversættelse heraf findes i The Old Testament Pseudepigrapha, bind 2, s. 494–507).

Mange andre assyriske optegnelser

Mange babylonske optegnelser

Den persiske Behistun-klippe

En aramæisk kopi af Behistun-klippen på øen Elephantine i det sydlige Egypten

Den babylonske søjlekopi af Behistun-stenen

Cyrus-cylinderen (ca. 538 f.Kr.) Du kan se et billede af den i Rose Book of Charts, Maps & Time Lines, s. 78.

I Elefantine-papyri (Cowley nr. 21) befaler Darius jøderne der at fejre det usyrede brøds fest. Se *The Expositor’s Bible Commentary*, s. 649.

Elefantina-papyri Cowley nr. 30 (407 f.Kr.). Brevet, som Jedaniah dikterede til Bagohi, guvernøren i Juda, hvor han bad om hjælp til genopbygningen af »YHW«-templet på Elefantina. Dette brev nævner Sanballats [sn’blt] sønner, der kaldes guvernøren i Samaria. Brevet blev af forfatteren dateret til den 25. november 407 f.Kr. Ægypterne og den persiske guvernør Vidranga ødelagde templet i Elephantine i 419 f.Kr.

De samariske papyrer fra Wadi ed-Daliyeh (WDSP 11 forside 13) nævner Sanballat [sn’blt].

Ostraka på øen Elefantina.

Murashu-bankdokumenter i Nippur. Disse tekster indeholder navnene på 2.500 personer, hvoraf 70 er jøder.

Samariske papyrer

Et memorandum af Bagoas, den persiske guvernør i Juda.

Over 30 tavler i Susa og 1 tavle i Borsippa nævner op til fire persiske embedsmænd ved navn »Marduku« eller »Marduka«.

To inskriptioner i en sal i huler 11 miles vest for Amman, Jordan, nævner »Tobiah« på aramæisk. (Fra 590 f.Kr. til så sent som 200 f.Kr.)

Spørgsmål: Hvad er hovedtrækkene i bogen Esra?

Svar: Her er en overordnet oversigt.

1-6 Hjemvenden og genopbygningen af templet

..1-2 Hjemvenden under Zerubbabel (538 f.Kr.)

…1 Kyros’ dekret og forberedelserne

….2 Listen over de 50.000 hjemvendte

..3-6 Genopbygningen af templet

….3 Opførelsen af alteret og templets fundament

….4 Modstand under Kyros, Ahasveros og Artaxerxes

…5 Yderligere modstand under Darius

…6 Færdiggørelsen af templet under Darius

7-10 Hjemvenden og genopbygningen af samfundet

..7-8 Hjemvenden under Esra (458 f.Kr.)

….7 Artaxerxes I’s dekret

….8 Liste over 4-5.000 hjemvendte og deres rejse

..9-10 Genopbygningen af samfundet

.…9 Blandede ægteskaber og Esras bøn

.…10 Folkets bekendelse og pagt

Spørgsmål: Hvorfor blev alt dette materiale i Esra 1:1-10:44 medtaget i Esra-bogen?

Svar: Det står der ikke i Skriften. Nogle mener, at der kunne have været færre detaljer. På den anden side kunne der have været tilføjet flere detaljer og måske dokumenter. Men det ser ud til, at den overordnede grund til, at Esra indsatte dette materiale, er at demonstrere og dokumentere, hvordan Gud opfyldte sin profeti om at genindsætte jøderne i det forjættede land efter de 70 års fangenskab.

Spørgsmål: Hvorfor kaldes det i Esra 1:1 for det første år af Kyros, konge af Persien, når han jo allerede havde været konge af Persien før erobringen af Babylonien, som det nævnes i Asimovs Guide to the Bible, s. 435?

Svar: Kyros blev konge af Anshan i 559 f.Kr. og konge over både mederne og perserne i 550 f.Kr. Dette var imidlertid det første år af hans regeringstid over dette vidtstrakte rige bestående af Babylon og Persien. William H. Shea undersøgte de over 400 steder, hvor Kyros blev tildelt en titel, og i 90 procent af tilfældene blev han kaldt »Konge af Babylon, Konge af landene«. Kyros-cylinderen omtaler Kyros som »Verdenskonge, Storkonge, Retmæssig Konge, Konge af Babylon, Konge af Sumer og Akkad, Konge af de fire verdenshjørner (af Jorden)«. Shea fandt også, at Kyros først blev kaldt »Konge af Landene« i begyndelsen af 538 f.Kr., men at han først blev kaldt »Konge af Babylon, Konge af Landene« ved udgangen af 538 f.Kr. Han mener, at årsagen er, at guvernøren, Gubaru, bar titlen Konge af Babylon indtil sin død samme år.

Ligesom en hertug, der bliver konge, regner sit første år som det år, hvor han er konge, og ikke som hertug, regnes Kyros’ første år fra det tidspunkt, hvor han var kejser over imperiet. »Imperiet« omfattede Babylon som en af sine hovedstæder.

Spørgsmål: I Esra 1:1, kunne de 70 år henvise til varigheden af det babylonske imperium eller templet, som den skeptiske *Asimov’s Guide to the Bible* (s. 436-437, 449) antyder?

Svar: Det henviser til den periode, hvor Juda var i babylonsk trældom. Lad os først se nøjagtigt, hvad Bibelen hævder, og derefter hvad historien bekræfter.

Jeremias 25:11-12 og 29:10,16 siger:

1) Judas land ville blive en ødemark, og de ville være i babylonsk trældom i 70 år.

2) Efter 70 år ville Babylonien blive straffet (Jeremias 25:12)

3) Jeremias 29:10 tilføjer, at de forviste ville vende tilbage efter 70 år.

4) Jeremias 29:16 tilføjer, at ikke alle ville gå i eksil.

Selvom der ikke står, at Jerusalem ville blive fuldstændig ødelagt, kunne man udlede det. Der angives dog ikke, hvor længe Jerusalem var ødelagt. Det er tjenesten under Babylon, ikke Jerusalems ødelæggelse, der ifølge profetien skulle vare 70 år.

Historisk set var Juda under babylonsk herredømme fra 605 f.Kr. til 538 f.Kr. Dette svarer til ca. 68 af vores år. Profetierne blev imidlertid fremsat i det religiøse måneår, som var på 360 dage.

Spørgsmål: Var den faktiske eksilperiode i Esra 1:1 kun 49 år, fra 587/586 til 538 f.Kr., som den skeptiske bog *Asimov’s Guide to the Bible* (s. 436) hævder?

Svar: Mange mennesker blev forvist i 605 f.Kr. i hele 70 år. Det komplicerer sagen, at andre kun var i eksil i 49 år. Uanset hvad lød profetien på, at Juda skulle tjene Babylon i 70 år.

Spørgsmål: Hvorfor besluttede den persiske konge i Esra 1:1-4 at hjælpe jøderne her?

Svar: Den egentlige årsag er, at Gud bevægede Kyros til at gøre dette. Desuden tillod den persiske konge ikke blot jøderne at vende tilbage, men arkæologen Rassam udgravede også det, der kaldes »Kyros-cylinderen«, hvor Kyros beskrev sin erobring af Babylon og forordnede, at andre folkeslag også kunne vende hjem. Der er ingen beviser for, at Kyros troede på den sande Gud; snarere brugte han det guddommelige navn, når han talte om jøderne, ligesom han brugte navnene på andre guder, når han talte om de andre folkeslag.

På Kyros-cylinderen står der blandt andet: »Må alle de guder, som jeg har genbosat i deres hellige byer, dagligt bede Bel og Nebo om et langt liv for mig.« (Bel og Nebo var babylonske guder.)

Spørgsmål: Hvad siger Kyros-cylinderen ellers i Esra 1:1-4?

Svar: Den 19. århundredes bibelkritiker Julius Wellhausen og mange andre tvivlede på, at der nogensinde havde været et dekret om, at jøderne skulle vende hjem. Cyrus-cylinderen blev imidlertid opdaget af Rassam i 1879; den samme side indeholder et fotografi af den. Cyrus-cylinderen var først og fremmest et propagandaværktøj, som Kyros brugte til at vise babylonierne, at han var deres ven og ikke blot en erobrer, man skulle modsætte sig. Kyros kaldte sig selv »Verdenskonge, Storkonge, Retmæssig Konge, Konge af Babylon, Konge af Sumer og Akkad, Konge over de fire verdenshjørner« (s. 89). Der står også: »Da jeg, velvilligt indstillet, trådte ind i Babylon, oprettede jeg herskersædet i det kongelige palads midt i jubel og glæde. Den store gud Marduk fik de storsindede indbyggere i Babylon til at … mig. Jeg søgte dagligt at tilbede ham [Marduk]. Mine talrige tropper bevægede sig uforstyrret rundt midt i Babylon. Jeg tillod ikke nogen at terrorisere landet [Sumer] og Akkad. Jeg holdt øje med Babylons behov og alle dets helligdomme for at fremme deres velfærd.” (s. 87) Der hævdes også, at Kyros trådte ind i byen »uden kamp eller slag«. Dette er sandt, da Kyros trådte ind i byen 17 dage efter, at perserne havde udført et overraskelsesangreb og erobret byen.

Kyros-cylinderen siger også om de forviste folk: »Jeg samlede (også) deres tidligere indbyggere og gav dem deres boliger tilbage.« (s. 91)

Spørgsmål: Hvorfor var den persiske konge i Esra 1:5-11 så generøs med at give Esra guld og sølv?

Svar: Skriften angiver én grund og antyder kun svagt en anden sandsynlig grund.

For det første siger Esra 1:7, at blandt de genstande, som kongen returnerede, var de tempelgenstande, som babylonierne havde taget fra israelitterne. Erobrere plejede typisk at bortføre de erobrede folks afguder, men da der ikke var nogen afguder i Jerusalem, bortførte de i stedet tempeludstyret. I den persiske Kyros-cylinder, der beskriver, da perserne sendte de tilfangetagne folk tilbage til deres hjem, nævnes det også, at deres guder blev returneret til dem.

For det andet står der i Esra 1:6, noget gådefuldt, at de hjemvendtes naboer »støttede dem« (BSB), i overensstemmelse med kongens dekret i Esra 1:4 om, at de »skulle bistås af mændene i den pågældende region med sølv, guld, varer og husdyr« (BSB). Hvorfor ville kongen ønske dette? For at forstå hvorfor, må vi se på den politiske situation på det tidspunkt.

Kong Darius I var far til Xerxes I og Esters ægtemand. Xerxes I blev myrdet i sit soveværelse af Artabanus, kommandør for kongens livvagt, i 465 f.Kr. Kongen i Esra, Artaxerxes I, var den tredje søn af Xerxes og Amestris. Han var kun 18 år gammel på det tidspunkt. Men i det år lykkedes det Artaxerxes at dræbe både Artabanus og en af sine ældre brødre ved navn Darius samt at besejre sin anden ældre bror, Hystaspes, i kamp. Kort efter fulgte imidlertid et oprør i Egypten (460–454 f.Kr.), støttet af 200 græske skibe. Megabyzus, den persiske satrap i Syrien, besejrede de egyptiske oprørere i 454 f.Kr. og lovede nåde til den egyptiske oprørsleder, Inarus. Desværre blev Inarus spiddet på befaling af Artaxerxes I’s mor, dronning Amestris, hvilket fik Megabyzus til at gøre oprør. Midt i alt dette, i 458 f.Kr., opfordrede kongen Esra og flere eksilboere til at vende tilbage til Jerusalem. Den persiske konge ønskede en loyal bufferstat øst for Egypten og syd for Syrien. Det giver derfor mening, som Esra 1:4-6 viser, at den persiske konge ønskede, at de hjemvendte skulle »støttes« (BSB).

Spørgsmål: Hvad bør man gøre, hvis man uventet får en generøs velsignelse i Ezr 1:5-11?

Svar: Du skal selvfølgelig prise og takke Gud for den, men der er også mere. Lad andre vide, hvad Gud har gjort. Du kan også spørge dig selv, om Gud måske har givet dig denne velsignelse med et bestemt formål. Måske blev den givet, så du kunne være i stand til at hjælpe andre. Vær dog forsigtig; du vil måske opdage, at du har fået mange nye »venner«, men ikke nødvendigvis ægte venner.

Spørgsmål: Hvad betyder navnene på disse jøder i Esra 1:8?

Svar: Mithredath betyder »givet af Mithra«. Mithra var en vigtig persisk gud på den gode sides side. Zerubbabel betyder »Babylons afkom«, hvor han blev født.

Sheshbazzar er et ikke-hebraisk navn med uklar betydning. Måske var det et andet navn for Shenazar, og Shenazar var den fjerde søn af Jekonja (1 Krøn3:18 ), den tidligere konge af Juda, og dermed en onkel til Zerubbabel. Det ville forklare, hvorfor Sheshbazzar blev kaldt prinsen af Juda.

Nogle få mener, at Sheshbazzar måske er et andet navn for Zerubbabel. Det ville dog ikke give særlig meget mening at have to ikke-hebraiske navne. Andre mener, at Sheshbazzar måske er et andet navn for Shealtiel, som tilsyneladende døde kort efter grundlæggelsen. Eller også kan Sheshbazzar have været jødernes guvernør lige før Zerubbabel, og da Sheshbazzar døde, overtog Zerubbabel. Desuden er Sheshbazzar sandsynligvis ikke Zerubbabel, fordi Zerubbabel, søn af Shealtiel, nævnes i Esra 5:2, mens Sheshbazzar, fyrste af Juda, i Esra 5:16 nævnes i datid som den, der lagde templets grundsten.

Spørgsmål: Hvorfor svarer det samlede antal af de nævnte genstande, 2.499, i Esra 1:9-10 ikke til det samlede antal guld- og sølvgenstande, 5.400, i1:11 ?

Svar: Listen består kun af fade, pander(?), skåle og andre større genstande. Det samlede antal, som måske inkluderer nogle ødelagte stykker, omfatter også ting, der ikke er opført på listen. Forskellen i antal er for stor til blot at være en trykfejl.

Spørgsmål: I Esra 2:1-70, havde jøderne det godt under perserne?

Svar: Ja. Udover Bibelen har vi ikke-bibelske beviser på, at de havde det ganske godt.

Der findes adskillige lertavler fra velhavende bankfolk i Nippur ved navn »Murashu og Sønner«, som lånte penge ud. Teksterne på disse lertavler indeholder navne på 2.500 personer, hvoraf 70 er jødiske. Det er interessant, at lertavlerne viser, at mange af disse jøder havde både jødiske og ikke-jødiske navne. Desuden blev der fundet jøder i 28 af de 200 bosættelser omkring Nippur.

Der var en jødisk militærgarnison nær Aswan i det sydlige Egypten, og de byggede et tempel/en synagoge til ære for »Yaho«.

Mange jøder boede på Elefantøen i det sydlige Egypten, ifølge aramæiske papyrer og ostraka, der nævner sabbatten og påsken. I Cowley-papyret nr. 21 befalede Darius II den jødiske koloni på Elefantøen at fejre de usyrede brøds fest.

Spørgsmål: Hvad var den anslåede befolkning af israelitterne i Esra 2 før deres eksil?

Svar: I det 8. århundrede anslås det, at der var 500.000 til 700.000 israelitter i det nordlige rige og 220.000 til 300.000 israelitter i Juda.

Spørgsmål: I Esra 2 var der anslået 1,5 til 3 millioner israelitter og jøder spredt ud over det persiske rige – hvorfor vendte så kun omkring 50.000 mennesker tilbage til Jerusalem?

A: De fleste var ulydige og ønskede ikke at vende tilbage, selvom nogle få måske var slaver og ikke havde noget valg. Esra erkendte selv i Esra 9:15, at de kun udgjorde en lille rest. Israelitterne var blevet forvist over 200 år tidligere, og næsten alle var blevet assimileret og havde mistet deres nationale identitet. Asimovs Guide to the Bible, s. 437, påpeger skarpsindigt, at »det faktum, at de donerede værdifulde genstande for at hjælpe dem, der planlagde at tage på rejsen, tyder på, at de var rimeligt velstående og måske ikke så nogen grund til at forlade et sted, hvor de havde det godt og var i sikkerhed, og hvor de efterhånden følte sig hjemme.« Som det var, besatte de hjemvendte kun et område, der strakte sig ca. 25 miles fra nord til syd og 32 miles fra øst til vest, hvoraf en tredjedel var ørken.

Vi ved også fra Murashu-tavlerne, at mange jøder var velstående. Der var tale om omkring 730 lertavler med optegnelser over lån ydet af en bankier i Nippur ved navn Murashu samt hans sønner. Omkring 60 jødiske navne optræder som skyldnere hos Murashu.

Det er naturligvis generøst, at de jøder, der valgte at blive tilbage, donerede penge til dem, der vendte hjem. Men Gud ønskede ikke deres donationer; Gud ønskede, at de selv vendte hjem.

Spørgsmål: Hvor lang tid ville det tage for folk at rejse fra Babylon til Jerusalem, som beskrevet i Esra 2?

Svar: Det ville tage omkring fire måneder. Esra nævnte dog ikke dette, fordi fokus var på genopbygningen, ikke på de strabadser, der var forbundet med hjemrejsen.

Spørgsmål: Hvad er forskellene i tallene i Esra 2:1-70 og Nehemja 7:7-72?

Svar: Her er de to lister og forskellene. Det næste spørgsmål omhandler årsagerne til forskellene.

(Der er også 50 skåle i Nehemias.)

Den apokryfe bog 1 Esdras opregner også de hjemvendte. Den nævner 25.947 mænd fra Israel (sammenlignet med 24.144 hos Esra og 25.406 hos Nehemias), 5.288 præster (mod 4.289 hos Esra og Nehemias), 341 levitter, sangere og portvagter sammenlignet med 341 i Esra, 372 tempeltjenere mod 392 i Esra og Nehemias samt 652 mænd af ukendt herkomst mod 652 i Esra.

Det samlede antal mennesker er langt større end dem, der er opført, så listen er ikke udtømmende. For eksempel nævner Esra Magbishs familie, mens Nehemias ikke gør det. Det samlede antal kan også omfatte stammer fra det nordlige Israel samt kvinder og børn.

Af de 50 fælles tal er der i alt 22 forskelle. Der er 12 forskelle på et enkelt ciffer, og Nehemias har det største tal i 7 af dem. Der er 10 forskelle på flere cifre, og Nehemias har det største tal i 7 af dem. Til sammenligning kan vi se på den hebraiske tekst i forhold til den græske Septuaginta: for Esra er der 2 forskelle (begge er på et enkelt ciffer), og for Nehemias er der 10 forskelle (hvoraf 5 er på et enkelt ciffer).

Spørgsmål: Hvor nøjagtigt overførte de gamle skriftkloge tallisterne i Esra 2:1-70 og Nehemias 7:7-72?

Svar: Her er to eksempler til sammenligning fra gamle dokumenter.

Fradas hær: Den persiske Behistun-klippeindskrift angiver, at Fradas hær havde 55.243 dræbte og 6.572 fanger i den babylonske kolonne. En aramæisk oversættelse fundet på øen Elefantina i Egypten angiver, at antallet af fanger var 6.972, hvilket er én cifre forskel fra Behistun-klippeindskriften. I en duplikatkopi af den babylonske kolonne, der blev fundet i Babylon, var antallet af fanger 6.973, hvilket er en forskel på ét ciffer i forhold til den aramæiske oversættelse.

Frawartishs oprørshær: Den persiske Behistun-klippeindskrift angiver, at 2.045 blev dræbt og 1.558 taget til fange i Frawartishs oprørshær. Den aramæiske kopi angiver over 1.575 som antallet af fanger.

Disse eksempler stammer oprindeligt fra F.W. König, Relief und Inschrift des Königs Dareios I am Felsen von Bagistan (Leiden: Brill, 1938) s. 48, 45.

Spørgsmål: Hvorfor adskiller antallet af hjemvendte i Esra 2:1-70 sig fra det i Nehemja 7:7-72?

Svar: Det skyldes sandsynligvis en kombination af flere årsager.

Enkle kopieringsfejl: I de nuværende manuskripter forekommer der nogle kopieringsfejl. Mange af disse fejl består i, at et ciffer er ændret eller udeladt. I sammenligningen mellem den hebraiske tekst og Septuaginta er der 2 forskelle i Esra (begge vedrører et enkelt ciffer) og 10 forskelle i Nehemias (hvoraf 5 vedrører et enkelt ciffer). Man kunne derfor forvente, at simple kopieringsfejl forklarer omkring2 to 5 eller muligvis op til 10 af de 22 forskelle. Da Nehemias kun er større i 7 ud af de 12 forskelle, der vedrører et enkelt ciffer, er der ingen statistisk signifikant tendens til, at den ene er større.

Cifferlister: Forskellene kan skyldes brugen af »cifferlister«, hvor en lodret streg repræsenterede »1« og en vandret streg repræsenterede »10«, og begyndelsen af bogstavet i det hebraiske ord me’ah repræsenterede hundreder. Dette ville føre til flere kopieringsfejl.

Ændring i måden, hvorpå tal blev skrevet: Den måde, hvorpå hebræerne skrev tal, ændrede sig omkring denne tid. Tidligere brugte hebræerne gamle »runde bogstaver« og skiftede til »firkantede« bogstaver. Dette ville medføre flere kopieringsfejl. Wycliffe Bible Dictionary, s. 667, nævner, at moabitterne talte en dialekt af hebraisk og stadig brugte de gamle runde bogstaver i det 9. århundrede f.Kr. Encyclopedia Britannica, bind 1 (1956), s. 684, siger: »De tidligste optegnelser om aramæisk går tilbage til omkring 800 f.Kr. … Alfabetet på dette tidspunkt adskiller sig kun lidt fra det på Moab-stenen.« Der står, at der var to tendenser, som blev fuldført i persertiden:

1) åbningen af bogstavernes toppe – beth, daleth og resh – og 2) vinklerne blev mere afrundede, og der udviklede sig ligaturer. Dette kunne forventes at forklare flere fejl.

Listerne blev udarbejdet på forskellige tidspunkter: Af de 10 forskelle på flere cifre er tallet i Nehemias større i 7 af dem. På den ene side skyldes forskellene sandsynligvis ikke, at flere eksilboere vendte tilbage, da de samlede tal stemmer nøjagtigt overens. På den anden side kan der for de hjemvendtes vedkommende have været flere personer i de opførte klaner og landsbyer. Esra 2:1 siger, at dette er den liste, der blev udarbejdet over dem, der forlod Babylon, tilsyneladende inden deres ankomst til Jerusalem. Der kan have været nogle beslutninger i sidste øjeblik om at slutte sig til en klan eller landsby.

Forskellige lister: Hvordan opstod disse lister? Det er ikke sådan, at Gud dikterede disse tal til en skriver, men snarere at to eller flere personer tællede og udarbejdede disse lister. De var sandsynligvis oprindeligt separate lister, fordi: Esra adskiller mændene fra Betlehem og Netofa, mens Nehemias slår dem sammen. Magbish mangler i Nehemias. De bytter om på rækkefølgen af Lod osv. og Jeriko. Nehemias opdeler tallene mere end Esra.

Nehemias liste var en kopi. Bemærk nøje, at der i Nehemias 7:5 ikke står, at dette var det nøjagtige antal mennesker, der vendte tilbage. Nehemias siger derimod blot, at han fandt en liste, og at dette var, hvad der stod på listen. Listen kan være unøjagtig, men Nehemias gengiver korrekt, hvad der stod på listen. Se det næste spørgsmål for at forstå konsekvenserne heraf.

Spørgsmål: Hvordan forholder dette sig til ufejlbarligheden i Esra 2:1-70 og Nehemias 7:7-72?

Svar: Nogle kritikere af ufejlbarligheden ser uoverensstemmelserne mellem disse lister som en af de alvorligste udfordringer for Bibelens ufejlbarlighed. Det er det faktisk slet ikke. Først en »afledningsmanøvre«, som er et forkert svar; derefter et almindeligt kristent svar; og til sidst det mest sandsynlige svar.

Forkert svar: Begge lister er korrekte, men de er forskellige, fordi de blev udarbejdet på lidt forskellige tidspunkter. Da den senere liste blev udarbejdet, var der kommet nogle få flere til, nogle var rejst, og ofrene var forskellige.

Det samlede antal tilkommende og bortgående personer måtte dog stemme nøjagtigt overens, da de samlede tal er identiske. Dette ville være yderst usandsynligt, hvis begge lister var fuldstændig korrekte, men udarbejdet på forskellige tidspunkter.

Almindeligt svar: Selvom vi ikke er i besiddelse af de originale manuskripter, betyder ufejlbarlighed [angiveligt], at de to lister måtte være identiske i de originale manuskripter. En kombination af simple kopieringsfejl og en ændring i alfabetet omkring den tid, som medførte flere kopieringsfejl, er imidlertid årsagen til forskellene i tallene, som burde have været ens mellem de to lister. (Intet forhindrer, at den ene liste indeholder detaljer, som den anden liste ikke har.)

Men 22 forskelle ud af 50 tal er et stort antal forskelle, selv med den ændring i skrivemåden, der fandt sted omkring den tid.

Det mest sandsynlige svar: Nehemias kopierede fejlfrit den liste, han havde til rådighed (og den liste indeholdt fejl). Den var nøjagtig nok til at give et billede af, hvor mange der vendte tilbage, men Nehemias forbehold advarer os om, at denne liste ikke nødvendigvis er fejlfri. Dette kan sammenlignes med, at Bibelen fejlfrit beskriver farisæernes fejl, Jeftas overilethed og Abrahams dumhed, uden eksplicit at fortælle os, om vi også skal tro på og gøre disse ting.

Hvorfor fortæller Bibelen os ikke de nøjagtige tal for alle i Nehemias tid? Sandsynligvis fordi det ikke er vigtigt. 1 Timoteus 1:4 og Titus 3:9 fortæller os, at vi ikke skal hengive os til endeløse slægtsregister.

Spørgsmål: Hvilken liste er mest korrekt i Esra 2:1-70 og Nehemias 7:7-72?

Svar: Selvom vi ikke kan være sikre, er Esra sandsynligvis mere korrekt af følgende grunde:

1. Den apokryfe bog 1 Esdras opregner også de hjemvendte, og den ligger tættere på Esra. En af forskellene mellem den hebraiske og Septuaginta-versionen i Nehemias ville få to af Nehemias’ tal til at stemme overens med Esra. Således mente i det mindste Septuaginta-oversætterne, at Esra var mere korrekt.

2. Nehemias sagde selv, at dette var den liste, han fandt, uden at sige, at alt på den var korrekt.

Der er dog enkelte skrivefejl i begge tekster. Her følger en analyse af nogle af de enkelte forskelle, hvor tallet i Esra angives først.

200 mod 245 sangere (Nehemias 7:68). Det er sandsynligt, at Esra har ret, fordi en skriver ved en fejltagelse kan have overtaget tallet 245 fra Nehemias 7:67. Derefter kan han have udeladt Nehemias 7:68.

61.000 drachmer mod et beløb på 41.000. Det er sandsynligt, at tallet 61.000 i Esra er en skrivefejl og bør være 41.000.

Spørgsmål: Er Nehemia, Mordekai og Bigvai i Esra 2:2,14 de samme personer som i bøgerne Nehemia og Ester?

Svar: Nej, det er de ikke. Guvernøren (Tirshatha) Nehemias kom til Jerusalem i 445 f.Kr., ca. 13 år efter at Esra allerede var der. Mordekai og Ester kom senere, og Bigvai, der betyder »lykkelig« på persisk, ville ikke være et usædvanligt navn.

Spørgsmål: Hvorfor tror du, at Esra (og Gud) i Esra 2:3-70 medtog en så lang liste med navne?

Svar: Set fra et menneskeligt perspektiv var der en vis spænding forbundet med at vide, hvem der vendte tilbage. For det andet var det også en »kontrol« af, hvem der var en ægte israelit blandt de hjemvendte. For det tredje kunne fremtidige generationer se tilbage og sige: »Jeg hører til« på baggrund af disse navne. Set fra Guds perspektiv våger Gud over hver eneste detalje om, hvem der gør hvad.

Dette var en »navneopråbning« af dem, der forlod den tryghed og bekvemmelighed, de havde haft, og forpligtede sig til at være en del af tjenesten i stedet for blot at sidde på sidelinjen.

Spørgsmål: I Esra 2,6-7: Hvis en troende er faldet fra Gud og ønsker at vende tilbage, hvad vil du så råde vedkommende til at gøre?

Svar: Først og fremmest skal du forsikre vedkommende om, at Gud tilgiver, og at Gud vil tage imod ham eller hende. Afhængigt af, hvad vedkommende har gjort, skal han eller hun, hvis det er muligt, yde erstatning for det, han eller hun har taget eller ødelagt. Vedkommende lever måske med konsekvenserne af sin synd; selvom Gud kunne fjerne disse konsekvenser, gør han det ofte ikke. Men hvis vedkommende udholder Guds tugt og nu vælger at følge ham, kan Gud skabe velsignelse ud af vedkommendes fornyede lydighed mod ham.

Interessant nok kom nogle af de hjemvendte i Esra 2:6 fra Pahath-Moab. Dette navn betyder »guvernør over Moab« og kan henvise til rubenitter, som den assyriske konge Tiglat-Pileser III bosatte i Moab. Andre hjemvendte kom fra Elam i Esra 2:7. Elam ligger i det sydvestlige Iran, og nogle israelitter blev tvangsbosat der.

Spørgsmål: Hvorfor vendte der i Esra 2:42 så mange portvagter, nemlig 139, tilbage?

Svar: Det er blevet anslået, at der før eksilet var omkring 5.000 portvagter, så flertallet vendte ikke tilbage. Portvagterne gjorde mere end blot at stå ved en port; de vedligeholdt området og fungerede i det væsentlige også som viceværter. Faktisk stammer vores ord »vicevært« fra det latinske ord for dør, janua. Så disse mennesker havde faste, men lavtlønnede job. Måske blev de ikke distraheret af at blive rige i det babylonske og senere det persiske imperium.

Spørgsmål: Hvad gør man, når man befinder sig i »ingenmandsland« i tjenesten, som beskrevet i Esra 2:59-63?

Svar: Disse mænd sagde, at de kunne tjene som præster, men der fandtes ingen optegnelser om, at de stammede fra præster. Enten var de virkelig efterkommere, men optegnelserne var gået tabt, eller også var de ikke rigtig præster (og vidste det), eller måske havde deres forældre og bedsteforældre sagt, at de var en præstefamilie, men tog fejl. Derfor besluttede guvernøren (Tirshatha), som var Nehemias, at de ikke måtte fungere som præster, før en præst med Urim og Tummim kunne træffe en afgørelse. Vi har ingen optegnelser om, hvornår eller om dette nogensinde blev afgjort for de fleste af dem. Imidlertid kunne én præstefamilie, sønnerne af Koz/Hakkoz i Esra 2:61, senere betragtes som en præstefamilie. Meremoth, søn af Uria, i Esra 8:33, som var søn af Uria, søn af Hakkoz i Nehemias 3:4,21, blev betragtet som en del af præsterne i Nehemias 3.

Når du ser ud til at have en mulighed for at tjene i en vigtig stilling, og vejen spærres for dig (med rette eller urette), hvad kan du så gøre? Du kunne blive bitter eller i det mindste skuffet. Eller, hvis Gud har lukket en dør, kunne du i stedet tjene i en anden stilling gennem en dør, som Gud har åbnet. Som en kristen har sagt: »Skuffelse er Hans udnævnelse.« Gud er ligeglad med, hvor høj en menneskelig stilling du har; Han bekymrer sig om dit hjerte, når du tjener Ham.

Spørgsmål: Hvorfor var den samlede skare i Esra 2:64 på 42.360, når man lægger tallene i Esra, Nehemias og 1. Esdras sammen, hvilket giver henholdsvis 29.818, 31.089 og 30.143 mænd?

Svar: »Hele forsamlingen« ville omfatte kvinder og børn. Det betyder, at der var relativt få kvinder og børn med under denne udvandring; det var hovedsageligt mænd. Dette forklarer, hvorfor der muligvis var et stort pres for at indgå ægteskaber med ikke-israelitter.

Spørgsmål: Hvor stor en formue er der tale om i Esra 2:69?

Svar: 61.000 drachmer i guld svarer til ca. 1.000 pund (500 kg), og 5.000 minaer i sølv svarer til ca. 3 tons (2,9 metriske tons).

Spørgsmål: Hvordan kan vi som kristne i Esra 2:70 »stå frem og lade os tælle med« i dag?

Svar: Vi kan stå frem ved ikke at forsømme at samles, som det befales i Hebræerbrevet 10:25. Vi kan stemme på hæderlige kandidater, der ikke går ind for ugudelige ting. Ligesom de velhavende ledere i Esra 2:69-70 kan vi frivilligt donere penge til Guds arbejde. Vi kan offentligt bære navnet »kristen«.

Spørgsmål: Hvordan adskilte denne vækkelse sig i Esra 3:1-12 fra Josias’ vækkelse i 2 Krøn 34?

Svar: I Josias’ vækkelse var folket stadig i ulydighed lige før vækkelse, de måtte finde en kopi af loven, og de var under stor trussel på det tidspunkt (Assyrien). Dette var en vækkelse præget af omvendelse under truslen om straf.

I Esras vækkelse havde de allerede omvendt sig fra afgudsdyrkelse, de havde allerede læst loven, og de var der for at opføre templet og byen. Dette var en vækkelse præget af hengivenhed og genopbygning.

Sammenfattende kan man sige, at den første vækkelse var en vendning væk fra det onde, mens Esras vækkelse var et skridt fremad mod opbygning. Der er en passende plads til begge former for vækkelse.

Spørgsmål: Hvorfor var det ifølge Esra 3:2 sværere end forventet at opføre et alter til Gud?

Svar: For at kunne opføre det på det sted måtte de først rydde murbrokkerne fra det ødelagte første tempel. Befolkningerne omkring dem ville også være imod deres bestræbelser. Den syvende måned her ville falde i september-oktober 537/536 f.Kr.

På den anden side ville den persiske regering ikke have noget imod endnu et alter. Ifølge *Major Cities of Bible Times*, s. 32-48, nævner babylonske tekster 50 templer plus 180 friluftshelligdomme til gudinden Ishtar, 300 helligdomme til Igigi-guderne og 1.200 helligdomme til Anunnaki-guderne. Jøderne ønskede kun at opføre ét. (hentet fra *The Expositor’s Bible Commentary*, bind 4, s. 622)

Spørgsmål: Hvorfor blev der i Esra 3:8 udpeget levitter på 20 år og derover til tjeneste, når 4 Mos 4:3,47 og 1 Krøn 23:3,24,27 viser, at kun levitter på 30 år og derover kunne udøve tjeneste, og 4 Mos8:24 , siger, at kun levitter på 25 år og derover kunne arbejde i Mødeteltet?

Svar: Både Esra2:40 og Neh7:43 siger, at kun 74 levitter vendte tilbage. De følte sandsynligvis, at de var nødt til at bruge yngre levitter, fordi der var så få.

Spørgsmål: I Esra 3:10 og Hag 1:15, fandt opførelsen sted i 520 f.Kr., mens Darius I regerede, eller begyndte den under Kyros II omkring 537 f.Kr., som det står i Esra 3:8-13?

Svar: Begge dele er rigtige. Det begyndte i 537 f.Kr. under Kyros II, blev standset på grund af modstand i 16 år og genoptaget under Darius I i 520 f.Kr. Det blev færdiggjort i 516/515 f.Kr.

Spørgsmål: Hvorfor glædede nogle sig, mens andre græd i Esra 3:11-13 og Haggai 2:1-9?

Svar: Noget lignende sker, da templet står færdigt i Haggai 2:1-9. Det er lidt som at spørge, om et glas er halvt fuldt eller halvt tomt. I alle disse mere end 70 år (siden 587/586 f.Kr.) havde der ikke været noget alter eller tempel, og nu blev templet endelig genopbygget, så man kunne bringe ofre til Gud. Men på den anden side virkede denne beskedne begyndelse så ubetydelig sammenlignet med Salomos tempels og dets forgårders tidligere pragt. Nogle fokuserede på, hvad der var, og hvad der kunne have været. Andre fokuserede på de fremskridt, der var gjort, og den fremtid, det lovede.

Spørgsmål: Hvordan ser kronologien ud i Esra 4?

Svar: Her er en kronologi over de forskellige afsnit i Esra 4. Bemærk, at Xerxes og Artaxerxes I er to forskellige personer. Bemærk også, at der bygges fire ting: alteret, templets fundament, resten af templet og Jerusalems mure.

Spørgsmål: Hvem var samaritanerne egentlig i Esra 4:2?

Svar: Samaritanerne var et blandet folk, der boede nord for Jerusalem. De var en blanding af fattige israelitter fra det nordlige rige samt nogle få erobrede folk, som den assyriske konge Sargon II (722–705 f.Kr.) havde importeret, og en større anden gruppe under kong Esarhaddon (681–669 f.Kr.) samt en tredje gruppe, der blev importeret under hans søn Ashurbanipal (669–627 f.Kr.). Babylonierne importerede tilsyneladende dog ikke nogen folk til Samaria.

Religiøst tilbad de den sande Gud samt andre guddomme. I 1962 fandt de beduiner, der havde fundet Dødehavsrullerne, også en hule i Wadi Daliyeh. Den indeholdt to til tre hundrede skeletter af familier, der var flygtet fra Alexander den Store fra Makedonien i 331 f.Kr. I de skrifter, de efterlod, afspejlede mange af deres navne edomitiske, aramæiske, moabitiske, kanaanitiske og babylonske afguder.

Spørgsmål: I Esra 4:2, var samaritanerne oprigtige i deres tilbud om at hjælpe jøderne?

Svar: De var sandsynligvis ikke oprigtige, men ønskede måske at infiltrere arbejderne. Samaritanerne standsede med magt genopbygningen af murene, for bjerget Gerizim i Samaria var en »konkurrent« som tilbedelsessted. Samaritanerne mente sandsynligvis, at der ikke var nogen modsætning mellem Guds tempel og deres eklektiske tilbedelse, jf. Esra 4:2. Jøderne gjorde dog ret i at afvise samaritanernes hjælp, fordi de også tilbad andre guder (2. Kongebog 17:34) ud over den ene sande Gud og de gyldne kalve. At afvise samaritanerne ville imidlertid få dem til at modsætte sig byggeriet.

I modsætning hertil mener den skeptiske *Asimov’s Guide to the Bible* (s. 441), at samaritanerne her var oprigtige. Men hvis de var oprigtige i deres ønske om, at templet blev bygget, forsøgte de, da de ikke fik lov til at hjælpe, at modarbejde og skabe problemer for folket i Esra 4:4. De hyrede rådgivere, dvs. bestak dem, i Esra 4:5. Til sidst skrev de et brev, hvor de beskyldte dem for at ønske en mur for at gøre oprør mod perserne i Esra 4:6. Hvis de var oprigtige, som Asimov hævder, hvorfor ville de så senere forsøge at afskrække dem og skrive et brev, hvor de beskyldte dem?

Spørgsmål: Hvorfor afviste jøderne i Esra 4:3 hjælp udefra?

Svar: Hvis man har brug for mad eller fornødenheder, er hjælp fra ikke-troende generelt i orden. Men hvis man gør noget for Guds arbejde, er det bedre at have troende, der melder sig frivilligt, end ikke-troende. Bør vi acceptere hjælp fra ikke-troende til Guds tjeneste? 3. Johannesbrev 7 nævner også, at man ikke skal modtage hjælp fra hedninger. Det er én ting at acceptere hjælp til at give til de fattige, og noget andet at acceptere hjælp til at forkynde evangeliet.

Spørgsmål: Hvordan reagerer man, når man i Esra 4,7-16 arbejder hårdt og opofrende for Guds rige, og pludselig er alt ens arbejde blevet neutraliseret af modstanderne?

Svar: Folket kunne være blevet modløse eller blot have givet op. Men den samme persiske konge, Artaxerxes, tillod dem senere at genopbygge murene under Nehemias fra år 445/444 f.Kr. For det første bør ond modstand mod Guds arbejde hverken være uventet eller nedslående. Hvis modstand ramte Moses, Josva, Esra og Nehemias, Jesus, Paulus og de andre apostle, hvorfor skulle du så lade som om du er overrasket, hvis det nogensinde sker for dig?

For det andet er der et ordsprog i baseball: »Lad ikke én fejl blive til to.« Hvis du begår en pinlig fejl, såsom at lade en groundball glide mellem benene eller tabe en flyball, kan du få det så dårligt over det, at du overser den næste bold, der kommer din vej, og så kludrer du også i den. Når du begår en alvorlig fejl, skal du rejse dig op, beslutte dig for at blive ved med at prøve eller prøve hårdere og fortsætte. Når en mulighed lukker sig, skal du være klar til, når en ny mulighed åbner sig.

Spørgsmål: Hvorfor blev Esra 4:8-6:18 og Esra 7:12-26 skrevet på aramæisk?

Svar: Der står intet om, at Esra eller hans sekretærer var nødt til at skrive på det samme sprog. Måske skrev forskellige sekretærer forskellige dele ned. Daniel 2:4b-7:28 blev også skrevet på aramæisk, ligesom Jeremias 10:11.

Samaritanernes brev til kongen var på aramæisk, og derfor giver det mening at citere brevet på aramæisk.

Spørgsmål: Hvem er dehavitterne i Esra 4:9?

A: Man troede tidligere, at de var Daoi hos Herodot og Dahae hos Plinius og Vergil. Dette folk boede øst for Det Kaspiske Hav. Nu mener man imidlertid, at det hebraiske ord ikke er navnet på et folk, men ordet di-hu, som betyder »det vil sige«. I Esra 4:9 står der således »elamitterne fra Susa« (BSB), eller mere bogstaveligt: »mændene fra Susa, det vil sige elamitterne«.

Spørgsmål: Hvor meget skat opkrævede de persiske konger egentlig i Esra 4:13?

Svar: I hele imperiet opkrævede den persiske konge anslået 25 til 35 millioner amerikanske dollars om året, ifølge *The Expositor’s Bible Commentary*, bind 4, s. 631-632. Palæstina var en del af den femte satrapi, som ifølge Herodot, bog 3, kap. 89-97, kun blev pålagt 350 sølvtalenter, svarende til 680.000 amerikanske dollars. Andre steder måtte også yde ikke-monetære bidrag i naturalier, og disse oversteg ofte de monetære bidrag. Palæstina behøvede ikke at yde bidrag i naturalier, og derfor beskattede perserne Palæstina ret let.

Spørgsmål: Hvordan bør troende i Esra 4:15,19 reagere, når de uretmæssigt anklages for oprør og opstand?

Svar: Oprør betyder forræderi mod regeringen, og opstand betyder revolte. Forudsat at de faktisk ikke er forræderiske, bør de troende benægte anklagerne. Lad dog ikke jeres benægtelse være så dårligt formuleret, at den øger mistanken i forbindelse med anklagen. Som en meget grov retningslinje bør en benægtelse måske være omtrent lige så lang som anklagen.

Spørgsmål: I Esra 4:23, blev genopbygningen af templet standset på grund af fremmede hære, eller på grund af folkets ligegyldighed, som det står i Haggai 1:2?

Svar: En hær kan have forårsaget et midlertidigt stop, men da arbejdet først var standset, forhindrede folkets ligegyldighed, at det blev genoptaget, selv efter at det var tilladt at gøre det i 522 f.Kr.

Spørgsmål: I Esra 5:1, var disse profeter de samme, som skrev bøgerne i Bibelen?

Svar: Ja, Haggai og Zakarias var de samme. Haggai prædikede fra august til december 520 f.Kr. Zakarias profeterede fra oktober/november 520 f.Kr. i to år.

Spørgsmål: I Esra 5:1 og6:14 – var Zakarias søn af Iddo, eller søn af Berekja, søn af Iddo, som det står i Zak 1:1?

Svar: Zakarias var søn af Berekja og barnebarn af Iddo. I semitiske sprog kan ordet for »søn« betyde efterkommer.

Spørgsmål: Hvad var det betydningsfulde ved Tattenais besøg i Esra 5:3?

Svar: Tattenai var en officiel regeringsundersøger (frasaka) eller inkvisitor (patifrasa). Zerubbabel og jøderne var sandsynligvis rædselsslagne for, at Tattenai straks ville beordre byggeriet standset. Da han spurgte, om jøderne havde myndighed til at bygge enten templet eller muren, kunne et forkert svar standse opførelsen af begge dele med det samme.

Tattenai synes ikke at have været for eller imod jøderne; han ønskede blot, at lovene og myndighedsbestemmelserne blev overholdt. Da de svarede ham fornuftigt og fortalte om Kyros’ dekret og tempelgenstandenes tilbagevenden, lyttede Tattenai, men ville ikke tro på dem uden bekræftende beviser fra de persiske arkiver. Tattenai gav dog jøderne fordelen ved tvivlen og tillod, at byggeriet fortsatte, mens undersøgelsen stod på. En ting ved de fleste chefer er, at de også har en chef. Tattenai ønskede ikke, at Darius skulle få at vide, at han lod tingene glide. Så Tattenai »delegerede opad« ansvaret til Darius. Tattenai forklarede alt for Darius, som iværksatte en eftersøgning af dekretet.

En kommentator, Batten, identificerede i 1913 fejlagtigt Tattenai med Ushtannu, satrapen over hele Babylon og området vest for Eufrat. Arkæologer har imidlertid fundet en babylonsk optegnelse, dateret den 5. juni 502 f.Kr., hvor »Ta-at-tan-ni« nævnes som pahat (guvernør), der var underordnet satrapen.

Spørgsmål: I Esra 5:7, måtte Darius da håndtere mange breve fra sine embedsmænd?

Svar: Arkæologer har fundet flere tusinde tekster fra hovedstaden Persepolis fra perioden 509–494 f.Kr. og over 100 tekster fra 492–458 f.Kr.

Hvad angår en konges svar, findes der et hedensk tempel i Xanthos i Lykien i det sydvestlige Lilleasien med et lignende tilladelsesdekret fra den persiske konge. Det er skrevet på græsk, lykisk og aramæisk. Kyros restaurerede templer i Uruk og Ur. Kambyses restaurerede templet i Sais i Egypten. Darius genopbyggede et tempel i Hibis i Egypten.

Spørgsmål: Hvad er det interessante ved den måde, de fortalte Tattenai deres historie på i Esra 5:11?

Svar: Ud fra det, der siges her, var Nebukadnezar IKKE den endelige ansvarlige for at ødelægge templet og føre folket bort; det var Gud, og Nebukadnezar var blot Hans redskab. Gud gjorde det, og deres forfædre bar skylden på grund af deres synd.

Spørgsmål: Hvad betyder navnet »Serubabel« i Esra 5:16?

Svar: Det betyder »barn/afkom af Babylon«, da Zerubbabel blev født der.

Spørgsmål: Hvorfor ville perserne i Esra 6:1 gennemsøge arkiverne i Babylon, når Susa var den persiske hovedstad?

Svar: De gennemsøgte arkiverne (bogstaveligt talt »boghuset«) i Babylon, men kunne ikke finde noget dekret. Men ved en lykkelig tilfældighed befandt disse tavler sig i Ekbatana (Achmetha) i Medien, og der fandt de dem. Det persiske rige havde fire hovedstæder: Susa (eller Shushan), Persepolis, Ekbatana og Babylon. Af de fire hovedstæder blev dekretet fundet i Ekbatana, fordi det tilsyneladende var der, hvor Kyros havde tilbragt sommeren i 538 f.Kr., da han udfærdigede dekretet. Generelt tilbragte de persiske konger vinteren i Babylon og sommeren i Susa eller Ekbatana. Som en sidebemærkning er Esra 6:2 den eneste henvisning til Ekbatana i Bibelen.

Spørgsmål: Hvad er betydningen af dekretet i Esra 6:1?

Svar: En konge ville respektere en tidligere konges dekret. Derfor var Darius glad for at hjælpe jøderne, både fordi de havde fået tilladelse under Kyros, og fordi Jerusalem kunne fungere som en bufferfæstning mod Egypten eller eventuelle oprørere. At finde dette gamle dekret bragte derfor en lettelsens suk hos jøderne. Bemærk, at Darius ikke blot respekterede dekretet; i vers 8-10 stillede han også generøst forsyninger og materialer til rådighed til genopbygningen, og i vers 11-12 truede han med straf til enhver, der ville modsætte sig genopbygningen. (Darius lod 3.000 babylonere spidde, efter at Babylon havde gjort oprør, ifølge både Behistun-inskriptionen og Herodots bog 3, kap. 159.) Hvis Darius forsøgte at smigre jøderne, så de ville være loyale over for ham, ville dette være den rette måde at gøre det på.

Der blev regelmæssigt ofret for kongen ifølge 1 Makkabæerbog 7:23; 12:11; 2 Makkabæerbog 3:35; 13:23; og Josefus’ »Jødernes antikviteter«, bog 12, nr. 2.5.

Spørgsmål: Hvorfor skulle en persisk konge i Esra 6:8 betale en stor sum penge for at genopbygge jødernes tempel i Jerusalem?

Svar: Konger byggede ofte templer, hvilket også tjente det »praktiske« formål at skabe loyale undersåtter. Kyros lod også templet i Uruk, Enunmakh-templet i Ur og templer i Babylon restaurere. Arkæologer har fundet et notat om det jødiske tempel, der blev skrevet af Bagoas, den persiske guvernør i Juda, og Delaiah. Der står: »at opføre det på dets oprindelige sted, som det var før, og at der skal bringes kornoffer og røgelse på alteret, som det plejede at ske.«

Desuden bad Darius jøderne om at bede for ham og hans sønner, som det står i Esra 6:10 (jf. 1 Makkabæerbog 7:33).

Spørgsmål: Hvad er betydningen af denne fest i Esra 6:15-22?

Svar: Den årlige påskefejring mindede om, at Gud beskyttede israelitterne, da de drog ud af Egypten under udvandringen. De havde ikke kunnet fejre i templet i over 70 år, fordi de ikke havde noget tempel, da det blev ødelagt den 12. august 586 f.Kr. Men efter al den tid var de overglade over, at de endelig kunne fejre i det nyindviede tempel.

Spørgsmål: Hvordan kan det, der beskrives i Esra 6:17-22, sammenlignes med templet og ofrene under Salomo?

Svar: Dette tempel var 90 fod højt og 90 fod bredt. Ved indvielsen blev der ofret 100 tyre, 200 vædder, 400 hanlam og 12 geder. Dette offer kan virke omfattende, indtil man sammenligner det med Salomos tempel.

I Salomos tid var templet 90 fod langt, 30 fod bredt og 45 fod højt, ifølge 1. Kongebog 6:2. Det var udsmykket med fint cedertræ og guld. Ved indvielsen blev der ofret 22.000 okser og 120.000 får, ifølge 1. Kongebog 8:63.

Spørgsmål: Hvorfor kaldes Darius i Esra 6:22 her for »kongen af Assyrien«, når han var konge af Persien?

Svar: De assyriske og babylonske imperier havde omfattende landområder, før perserne erobrede det hele. I stedet for at forsøge at assimilere alle til at blive persere, mente de, at det var bedst at lade de erobrede folk bevare deres egen identitet. Så Persien var for persere (og medere), og Darius var konge over Persien, Babylonien, Assyrien, Syrien, Lilleasien og Egypten.

Spørgsmål: I Esra 7:1 – hvornår fandt begivenhederne i dette kapitel sted?

Svar: Der var et mellemrum på 57/58 år mellem Esra 6 (i 516 f.Kr.) og Esra 7 (458 f.Kr.). Begivenhederne i Ester fandt sted i mellemtiden. Esra ankom i den periode, hvor Egypten, med hjælp fra Athen og Den Deliske Liga, midlertidigt havde formået at gøre oprør mod Persien fra 460 til 454 f.Kr.

Spørgsmål: Var Seraja i Esra 7:1 Esras far?

Svar: Nej, for præsten Seraja blev henrettet af babylonierne i 588/587 f.Kr., og Esra og hans ledsagere rejste mellem den 8. april og den 4. august 458 f.Kr. Jesua i Esra 2:2 var sandsynligvis et barnebarn af Seraja. Esra var sandsynligvis oldebarn eller tipoldebarn af Seraja. På hebraisk kan »søn« betyde efterkommer. Seraja var en berømt forfader, og Esra blev opkaldt efter ham.

Som en sidebemærkning betyder Seraja »Jahve er fyrste«, og Esra er en forkortet form af Azarja (Jahve har hjulpet), som var et almindeligt navn.

Spørgsmål: Kunne Esra i Esra 7:6 være ankommet enten i 458 f.Kr. eller 398 f.Kr.?

Svar: Nej. Selvom Esra ikke udtrykkeligt siger »I« eller »II«, må det være »I«, fordi 398 f.Kr. er for sent på tidspunktet til, at templet ikke var færdigbygget. Desuden skelner man ofte mellem to konger med samme navn, når den anden regerer, men man skelner ikke, når kun én af kongerne har levet.

Desuden må Esras og Nehemias tid have været under Artaxerxes I, fordi en papyrus fra Elephantine (Cowley nr. 30), der af skribenten er dateret tilNovember 25, 407 B.C. , nævner Sanballat [sn’blt], guvernøren i Samaria, som nævnes i Nehemias.

Spørgsmål: Hvad betyder »en dygtig skriver« i Esra 7:6, Salme 45:1 og Ordsprogene 22:29?

Svar: Det hebraiske ord her, mahir, betyder bogstaveligt talt »hurtig« eller »kvik«. Det betyder, at han var dygtig til sit arbejde og kunne udføre opgaven effektivt. Som bevis herpå rapporterede Esra detaljeret om rejsen. Interessant nok findes der i hovedstaden Persepolis over 300 persiske rejseberetninger, så det var normalt at dokumentere officielle rejser.

Spørgsmål: Er der i Esra 7:17 nogen fortilfælde på, at en persisk konge tillod en ikke-persisk præst at genindføre sine ofringer og genindføre (ikke-persiske) religiøse love?

Svar: Ja, for kongen var tilsyneladende optaget af, at folket fortsatte med at følge sine egne skikke som en del af lydigheden over for Persien. Der findes en meget tæt parallel i Darius I’s dekret til Udjahorresnet, en egyptisk præst, der genindførte den egyptiske religion i Sais i Egypten. Darius pålagde ham at samle »Egyptens vise mænd« for at kodificere de egyptiske love både på demotisk egyptisk skrift og på aramæisk. Det tog de egyptiske skriftkloge fra 518 til 503 f.Kr. at udføre dette arbejde.

Spørgsmål: Hvorfor var det i Esra 8:15 af betydning, at der ikke var nogen levitter blandt dem?

Svar: Kongen havde præciseret, at de skulle rejse for at fremme lydighed mod Toraen, og der var ingen levitter med på rejsen. Desuden ønskede Esra, at levitterne skulle håndtere tempeludstyret, når alt materialet skulle transporteres. Derfor begav Esra sig til byen Kasifia, hvor mange levitter boede, og overtalte 38 levitter og 220 tempeltjenere til at vende tilbage til Jerusalem (Esra 8:18-20).

Spørgsmål: Hvorfor bad de nu om beskyttelse i Esra 8:15-21?

Svar: En lille gruppe af eksilboere (1.772 mænd, hvilket måske svarer til 3.000 til 5.000 mennesker i alt) var på vej tilbage på den 900-mile lange rejse. De havde fået omkring 25 tons sølv, 3,75 tons guld og genstande af bronze. De var bange for at blive overfaldet undervejs, som det står i Esra 8:31. Esra, som ikke var en persisk embedsmand, bad ikke om militær eskorte, mens Nehemias, der var hofembedsmand, gjorde det i Nehemias 2:7-9. Begge måder var i orden.

Spørgsmål: Er det i Esra 8:17 den samme Iddo, som var Zakarias’ far i Zakarias 1:1?

Svar: Nej, for Zakarias profeterede før Esra 7-8, så Zakarias’ far var sandsynligvis ikke i live på dette tidspunkt. Men det kunne have været en søn eller barnebarn af Zakarias’ far, der bar det samme navn.

Spørgsmål: Hvorfor fastede de i Esra 8:21-22 og bad ikke perserne om beskyttelse?

Svar: Jøderne havde allerede én gang fremsat en anmodning til kongen. Esra 8:22-23 siger, at det ville virke mærkeligt at bede om tropper igen, da de allerede havde sagt, at Gud ville beskytte dem. Selvfølgelig kunne persiske tropper have været et af de midler, Gud kunne have brugt til at beskytte jøderne. Men som det påpeges i *1001 Bible Questions Answered*, s. 315, er det én ting at modtage hjælp, der tilbydes frivilligt, og noget andet at bede om hjælp.

Spørgsmål: I Esra 8:25-29: Når man stoler på Guds tjenere og ledere, er det så stadig i orden at foretage økonomiske kontroller og revisioner af dem?

Svar: Ja, selvfølgelig. Det var netop derfor, at Esra vejede sølvet, guldet og de øvrige genstande i Esra 8:25, da han overgav dem til dem, og de vejede dem igen i Esra 8:29 for at sikre sig, at de ikke havde taget noget af det. De var på forhånd blevet informeret om, at der ville finde en anden vejning sted, når de ankom. Nogle gange kan der være uærlige mennesker, som man ikke mistænker. Derfor er det en god ting, at Guds tjenere, der håndterer penge og rigdomme, underkastes revisioner og økonomisk ansvarlighed. Hvis du er en ærlig person, der er blevet betroet penge eller andre ting, bør du ikke føle dig krænket over, at du bliver bedt om at underkaste dig en revision. Det er godt at have økonomisk kontrol, ikke kun for at forhindre tyveri, men også for at vise alle, både i menigheden og uden for den, at der er stærke beviser for, at der ikke er blevet stjålet penge.

Spørgsmål: I Esra 8:27, 1 Krøn 29:7 og Neh 7:70 – er disse mønter persiske dariker eller græske drachmer?

Svar: Det er enten en persisk darik eller en lokalt præget sølvmønt i stil med den græske drachme.

Arkæologer har fundet adskillige »drachmer« fra den persiske tid i Beth Zur (Khirbet et-Tubeiquah), syd for Jerusalem og 4 1/2 miles (7 km) nord for Hebron. Disse drachmer blev ikke præget i Grækenland, men i Juda i »drachma-stil«. I en artikel står der, at jøderne fik lov til at præge deres egne sølvmønter med navnet på provinsen »Yehud« skrevet med arkaisk hebraisk skrift. Der fandtes et lokalt møntværksted i Palæstina i den persiske periode.

Der findes dog også en anden teori. Det hebraiske ord her, darkemonim, og et lignende ord i Esra 8:27 og 1 Krønikebog 29:7, adarkonim, kan henvise til den persiske darik, som var en guldmønt opkaldt efter det persiske ord for guld: dari. En soldat ville modtage en af disse om måneden som løn.

Spørgsmål: I Esra 9:1-2, hvornår bør man fortælle nogen om en andens synder, og hvornår bør man tie stille?

Svar: Først og fremmest skal man erkende, at der er en fristelse til at sladre, til at fortælle det til alle uden skelnen, og sladder er en synd. Derudover skal man, til Guds ære, afgøre, hvad der skal siges, hvor detaljeret det skal være, og til hvem. Nogle ledere her kom til Esra, fordi Esra var menighedens åndelige leder, og Esra var nødt til at handle ved at advare folk om denne synd og udelukke dem, der fortsatte med at synde, fra menigheden.

Når der foreligger en synd, er kredsen af dem, der har brug for at kende til situationen eller kirkens disciplinære foranstaltninger, groft sagt den kreds, der allerede vidste, at der foregik noget, plus de ledere, der er åndelige tilsynsmænd. De har brug for at vide, hvad der skete, men behøver ikke at kende alle de »GSD« – altså de grove detaljer om synden.

Spørgsmål: Hvorfor giftede mange jødiske mænd sig med hedenske kvinder i Esra 9:1-2, 2. Mosebog 34:16 og 5. Mosebog 7:1-3?

Svar: Tilsyneladende vendte der langt flere mænd tilbage fra fangenskabet end kvinder. De ønskede at gifte sig med nogen, og det så ud til, at Gud ikke sørgede for en hustru til dem lige nu, så de tog sagen i egne hænder.

En anden grund kan være nævnt af Malakias, der profeterede mellem Esra 6 og 7. I Malakias 2:11 nævnes det, at mænd skiltes fra deres ungdoms hustruer og i stedet giftede sig med en anden.

Dette forbud skyldtes ikke, at de tilhørte en anden race, for Moses giftede sig med en kusit, og Rut var moabit. Desuden var arameerne og elamitterne også semitter, men problemet var, at de tilbad en anden gud. Måske var det derfor, at hvert ægteskab måtte undersøges. Hvis en hustru var konverteret til jødedommen, som Rut gjorde, ville hun blive betragtet som jødisk og få lov til at blive. Derfor tog det hele tre måneder at undersøge disse ægteskabssager.

Det er trist at se disse mænd. De startede godt ved at give afkald på den tryghed, de havde i Mesopotamien og Persien, og adlydte kaldet om at vende tilbage til Jerusalem. Men de sluttede ikke godt. Efter at de vendte tilbage og giftede sig med deres hedenske hustruer, voksede børnene op enten med at lære at tilbede de hedenske guder eller i det mindste med at lære, at det ikke var så vigtigt, hvilke guder man tilbad.

Men hvorfor fulgte børnene med mødrene? Både i jødisk og babylonsk kultur var det sådan, at når et ægteskab endte med skilsmisse, blev børnene hos moderen. Ifølge Hammurabis lovbog § 137 skulle børnene være voksne, før den fraskilte hustru kunne gifte sig igen.

Spørgsmål: Hvad betyder det i Esra 9:3, 4 Mos 14:6; Josva 7:6; Ester 4:1; Job 1:20; Esajas 36:22; Jeremias 41:5 og Mattæus 26:65, når en jøde river sine klæder?

Svar: Esra var måske oprindeligt meget glad for at vende tilbage til Jerusalem, men hans glæde var kortvarig, og situationen blev smertefuld. At rive sine klæder i stykker var et traditionelt tegn på stor sorg, fortvivlelse eller blasfemi. Det ødelægger klæderne så meget, at de ikke kan repareres, så det gøres kun i forbindelse med noget, der betragtes som yderst alvorligt. Da Job mistede sine børn, sin rigdom og alt andet, rev han sine klæder i stykker. Esra betragtede dette problem som lige så alvorligt.

Spørgsmål: Hvor alvorligt var dette kompromis egentlig i Esra 9:3-10?

A: Dette kompromis var ikke en direkte afvisning af Gud, men en blanding af et forsøg på at følge Gud og samtidig at begå den synd, det er at gifte sig uden for troen. Esra anså dette for så alvorligt, at han rev sine klæder i stykker. Esra bad og fastede hele dagen, før han svarede. I Esra 9:6 følte Esra skam over for Gud over det, disse andre mennesker havde gjort. Esra og de andre ledere havde arbejdet så utroligt hårdt for at lede folket til korrekt tilbedelse og lydighed mod Gud, og så vendte en del af dem om og gjorde dette.

Esra indså, at kompromiset med de hedenske guder havde ført Israel og Juda på afveje fra Dommerbogen til eksilet, og nu var han vidne til, at historien var ved at gentage sig. Esra var fast besluttet på at bryde denne onde cirkel.

Spørgsmål: Er det i Esra 9:3-10 og 1 Kor 7:10-16 i orden for en kristen i dag at gifte sig med en ikke-kristen?

Svar: Nej. 2 Kor 6,14-18 viser, at vi ikke skal gå i åg med vantro. Men hvis du alligevel har giftet dig med en ikke-kristen, enten fordi du blev kristen efter ægteskabet eller på grund af din synd, siger 1 Kor 7,10-16, at du ikke bør søge skilsmisse. Hvis ægtefællen søger skilsmisse, er det i orden; vi opfordres til fred i 1 Kor 7,15. Men vi skal ikke tage initiativ til skilsmisse.

Hvis en ægtefælle er død, er det i orden at gifte sig igen, men ægteskabet skal stadig være i Herren (1. Korintherbrev 7:39).

Paulus anbefaler og opmuntrer endda unge enker til at gifte sig igen i 1. Timoteusbrev 5:14. De, der mener, at enker bør afskrækkes fra at gifte sig, går imod det, som Gud lærte gennem apostlen Paulus (undskyld, Hieronymus). En ældste eller diakon skal dog ifølge 1. Timoteusbrev 3:2,12 være »en mand, der holder sig til én kvinde«. Enker, der forsørges af menigheden, bør ifølge 1. Timoteusbrev 5:9 ikke have giftet sig igen.

Spørgsmål: Hvordan kan det i Esra 9:3-10 være, at nogle i menigheden kan starte meget godt og ende meget dårligt?

Svar: Esra 9-10 er en trist afslutning på en ellers lykkelig bog. Korah, Achan, Gideon, Judas, Ananias og Saffira samt Demas startede alle godt, men endte dårligt. Demas behøvede slet ikke at melde sig frivilligt til at ledsage Paulus på hans missionsrejse, men det gjorde han på beundringsværdig vis. Men så elskede han verden og vendte om. Mennesker kan følge Gud et stykke tid, men vende sig bort, hvis de føler, at Gud ikke opfyldte deres betingelser for at følge ham, hvis de har en rod af bitterhed, eller hvis deres tro rystes af den hykleri, de ser hos nogle andre.

Spørgsmål: Hvordan skal vi reagere, når vi i Esra 9,3-10 opdager, at en troende har været involveret i en alvorlig synd?

Svar: Vær ikke for hurtig til at sige: »Det er i orden, Gud er meget tilfreds med dig, uanset hvor meget du gør oprør og vanhelliger hans hellige navn.« Faktisk skal du slet ikke give det indtryk. Det er meget alvorligt, ikke kun for den troende, men også for andre – både kristne og ikke-kristne – der ser den troendes vidnesbyrd. Vi bør være bedrøvede og forsøge at føre personen tilbage til omvendelse.

Bemærk, at Esra sørgede og skammede sig, selvom han ikke selv havde begået disse forkerte handlinger. Men han var bedrøvet over, at Guds folk havde gjort det, og som en del af Guds folk var han medansvarlig.

Spørgsmål: Hvad gjorde Esra i Esra 10,2-3?

Svar: Esra gjorde, meget klogt, ingenting. Det var helt klart, hvad der skulle gøres. Esra græd og bøjede sig for Gud og lod folket selv drage den indlysende konklusion om, hvad de skulle gøre.

Spørgsmål: I Esra 10:11, 19, 44: Var det forkert af Esra at tvinge de jødiske mænd til at skille sig fra deres ikke-jødiske hustruer, som det står i Asimovs Guide to the Bible, s. 452?

Svar: Nej. De vidste, at det var forkert af dem at gifte sig med disse hedenske hustruer, og skilsmisse var tilladt i Det Gamle Testamente. På dette tidspunkt kæmpede jøderne en »kamp for livet« for at bevare deres religion og kultur mod at gå tabt gennem assimilation.

Selvom dette strider mod Paulus’ lære i 1 Korintherbrevet 7:12, var Paulus endnu ikke født, og ægteskabsreglerne for alle efter Jesu komme adskiller sig fra de tidligere regler for jøder i Det Gamle Testamentes tid.

Spørgsmål: I Esra 10,12: Er der ting, som andre mennesker siger, du burde gøre, og hvor du ikke ser nogen negative konsekvenser ved at gøre det, men som du ikke vil gøre, fordi du ved, at du er udvalgt som Guds barn?

Svar: Det kan være at feste, have sex uden for ægteskabet, drikke sig fuld, tage stoffer eller andre onde ting, som andre tror, de kan slippe af sted med, og som de tror, du også kan. Måske kan du slippe af sted med dem, i det mindste indtil dette liv slutter. Men hvis du indser, hvem du er – et Guds barn – vil du ikke gøre disse ting, simpelthen fordi du ikke vil, da du ønsker at behage din Herre.

Spørgsmål: Hvad er det interessante ved tallene her i Esra 10:44?

Svar: Samlet set havde ca. 111, eller 0,4 %, af de 28.774 mænd indgået blandede ægteskaber. Men blandt levitterne havde 6 ud af 74, eller 8,1 %, og blandt portvagterne havde 3 ud af 139, eller 2,2 %, indgået blandede ægteskaber. Levitterne (men ikke præsterne) og portvagterne havde altså et uforholdsmæssigt stort antal blandede ægteskaber. En måde, hvorpå dette på en måde giver mening, er, at Esra oprindeligt ikke havde nogen levitter. Så Esra gjorde holdt ved Kasifja og overtalte nogle levitter til at komme med. Måske var de ikke så villige i starten, og vi ved ikke, om de giftede sig med de fremmede hustruer, før eller efter de vendte tilbage til Juda. Uanset hvad var det dem, der kendte loven bedst, der havde flest ikke-jødiske ægtefæller.

På den anden side blev hvert ægteskab undersøgt af de ældste. Hvis hustruen var konverteret til jødedommen, ville hun blive betragtet som jødisk, og det ville være i orden.

Selvom mændene nu skiltes fra deres ikke-troende hustruer, måtte Nehemias senere håndtere den samme situation i Nehemias 10:31.

Spørgsmål: Hvilke af de tidligste håndskrifter fra Esra findes der stadig i dag?

Svar: Dødehavsrullerne: (ca. 1 f.Kr.) 1 eksemplar af Esra-Nehemias (4Q117). Dette var et lille fragment. (Radioprogrammet »Issues etc.« den 17. april 1999)

4Q117 består af tre fragmenter fra Esra 4:2-6 (hebraisk); 4:9-11 (aramæisk);5:17 -6:5 (aramæisk). I alt eller dele af 50 ord

Samlet set er følgende 14 vers ud af i alt 280 vers i Esra (5 %) bevaret i Dødehavsrullerne.

Ezr 4:2-6,9-11;5:17 ; 6:1-5. Se The Meaning of the Dead Sea Scrolls, s. 423, for flere detaljer.

Kristne bibelmanuskripter fra omkring år 350 e.Kr. indeholder Det Gamle Testamente, herunder Esra.

Vaticanus (325–350 e.Kr.) har bevaret hele Esra.

Sinaiticus (340–350 e.Kr.) har bevaret hele Esra fra Esra 9:9 og frem.

Alexandrinus (ca. 450 e.Kr.) har bevaret hele Esra.

Spørgsmål: Hvilke tidlige forfattere henviste til Esra?

Svar: Den eneste kristne forfatter fra før det nikænske trosbekendelse, der henviste til eller hentydede til vers i Esra, var Origenes (225–254 e.Kr.), som hentydede til det. Han sagde: »Men en anden vil sige, at det tempel, der tales om, ikke var det, som Salomo byggede, for det blev ødelagt i fangenskabstiden, men det tempel, der blev bygget på Esras tid, hvor de seksogfyrre år kan påvises at være ganske nøjagtige.« Origenes’ kommentar til Johannes, bog 10, kap. 22, s. 403.

Efter Nikæa

Eusebius af Cæsarea (318–339/340 e.Kr.)

Athanasius (367, 325–373 e.Kr.)

Ambrosius af Milano (370–390 e.Kr.)

Gregor af Nazianzus (330–391 e.Kr.) nævner Esra i sit digt om Skriften. Gregors digt findes (på græsk) i bind 37 af Mignes *Patrologia Graeca*, kol. 471–474 (Carmina Dogmatica, bog 1, afsnit 1, Carmen XII).

Pacian af Barcelona (342–379/392 e.Kr.) hentyder til Esra.

Epifanius af Salamis (antydet) (360–403 e.Kr.)

Rufinus (374–406 e.Kr.)

Johannes Chrysostomos (-407 e.Kr.) citerer fra Esra

Kirkemødet i Karthago (219 biskopper) (393-419 e.Kr.)

Sulpitius Severus (363–420 e.Kr.)

Hieronymus (373–420 e.Kr.) diskuterer bøgerne i Det Gamle Testamente. Han diskuterer specifikt Første Mosebog, Anden Mosebog, Tredje Mosebog, Fjerde Mosebog, Femte Mosebog, Pentateuken, Job, Jesus, søn af Nave [Josva], Dommerbogen, Rut, Samuel, Kongerne (2 bøger), de tolv profeter, Hosea, Joel, Amos, Obadja, Jonas, Mika, Nahum, Habakuk, Zefanja, Haggaj, Zakarias, Malakias, Esajas, Jeremias, Ezekiel, Daniel, Ester, Esra og Nehemias. Brev 53, kap. 7–8, s. 99–101.

Pave Leo I af Rom (440-460 e.Kr.) henviser til Esra.

Spørgsmål: Hvad er nogle af oversættelsesforskellene mellem den hebraiske/aramæiske tekst og den græske Septuaginta i Esra?

Svar: Her er nogle af oversættelsesforskellene, der primært fokuserer på Esra 2, hvor den hebraiske/aramæiske tekst står først, efterfulgt af den græske.

Esra 2:1 »sønnerne af provinsen, som drog op fra fangenskabet, af dem, der var blevet forvist« kontra »folket i landet, som drog op, af dem, der var blevet ført bort som fanger«

Esra 2:2 »af folkets mænd« kontra »af folket«

De 52 tal (167 cifre på engelsk) fra Esra 2:3-69 på hebraisk og i den græske Septuaginta stemmer nøjagtigt overens bortset fra:

Esra2:24 : »42« mod »43«

Esra2:39 : »1.017« mod »1.007«

(To tastefejl ud af 52 tal udgør en forskel på ca. 4 %, eller to cifre ud af 167 cifre udgør en forskel på 1 %.)

Ezr2:25 “Kiriath Arim” mod “Kiriath Jearim” (Vi kender til et Kiriath Jearim, men ikke et Kiriath Arim, så Arim er sandsynligvis en skrivefejl)

Esra4:23 ”tvang til at standse” kontra ”tvang til at standse med heste og en [bevæbnet] styrke.”

Litteraturliste til dette spørgsmål: Den hebraiske oversættelse stammer fra Jay P. Greens Literal Translation, og Septuaginta-oversættelsen stammer fra Sir Lancelot C.L. Brentons oversættelse af The Septuagint: Greek and English. Der er også anvendt The Expositor’s Bible Commentary samt fodnoterne i NASB-, NIV 1985-, NKJV- og NRSV-biblene.

Medmindre andet er angivet, er bibelcitaterne hentet fra *The Holy Bible, Berean Standard Bible* (BSB), som er overdraget til det offentlige domæne: https://berean.bible