< Bibelspørgsmål fra Joel

Spørgsmål: Hvad kan vi lære af bogen Joel?

Svar: Joel underviser om to ikke særlig behagelige emner, som vi har brug for at studere nærmere: hvordan Gud tugter, og hvordan vi skal reagere, »når græshopperne kommer«. Joel profeterer om, at den hær af græshopper, der invaderede landet, blot er en forløber for en fremmed hærs invasion på grund af Israels synd. Dette er igen en forløber for Herrens Dag i de sidste dage.

På samme måde sender Gud undertiden mildere tugt til mennesker som en »opfordring til omvendelse«, inden han sender en langt strengere tugt eller endda ødelæggelse.

Spørgsmål: Hvad ved vi om profeten Joel?

Svar: Vi kan ikke udlede meget fra bogen. Navnet »Joel« betyder »Jahve er Gud«. Det var ikke et usædvanligt navn, da omkring tolv andre mænd i Det Gamle Testamente også hed Joel. Der er dog intet, der tyder på, at denne profet var en af dem. Vi ved intet om Joel personligt, bortset fra at hans far hed Pethuel.

Spørgsmål: Hvordan ser en oversigt over bogen Joel ud?

Svar: Tilsyneladende lader Joels bog sig ikke inddele efter en vestlig oversigtsmodel. Otte bibelkommentarer og studiebibler giver meget forskellige oversigter. Men selvom de er uenige om de overordnede oversigter, er de som regel enige om de mindre dele. Måske er det sådan, man skal forstå Joel: som mange skarpe, men korte advarsler fra hjertet, snarere end en lang, stærkt struktureret afhandling som f.eks. Klagesangene. Her er min oversigt:

1 At følge Gud, når græshopperne kommer

-- 1:2-4 Hør dette, I ældste

-- 1:5-7 Vågn op, I drukkenbolte

-- 1:8-10 Præsterne skal sørge som en hustru, der sørger over sin mand

-- 1:11-12 Vær forfærdede, I bønder

-- 1:13-14 Iklæd jer sæk og klag, I præster

-- 1:15-18 Hvorfor alle bør sørge

-- 1:19-20 Vores rette reaktion: at påkalde Herren midt i katastrofen

2 Blæsning i vædderhornet i Zion for Herrens kommende dag

-- 2:1-11 Blæs i vædderhornet for den kommende invasion

-- 2:12-17 Riv jeres hjerter i stykker og blæs i vædderhornet for at vende tilbage til Herren

-- 2:18-27 Genoprettelse af de år, der er blevet fortæret af græshopper

-- 2:28-32 Guds Ånds udgydelse

3 Den endelige dom og genoprettelsen

-- 3:1-16 Dommen i Josafats dal over Israels fjender

-- 3:17-21 Velsignelse og tilgivelse efter dommen

Spørgsmål: Hvor mange kapitler er der egentlig i bogen Joel?

Svar: I de fleste engelske bibler er der tre kapitler, der indeholder henholdsvis 20, 32 og 21 vers. I andre udgaver af Bibelen er versene 2:28-32 imidlertid udskilt i et separat kapitel. Bibler, der er udformet på denne måde, omfatter den jødiske Tanakh, den hebraiske tekst i The Interlinear Bible af Jay P. Green, Sr., og den katolske Jerusalem-bibel. Så mens Joel 3 i nogle bibler hedder Joel 4 i andre, er versene og deres rækkefølge dog den samme i alle tilfælde.

Spørgsmål: Hvor var Joel placeret i Bibelen?

Svar: I den hebraiske bibel og i nutidens kristne bibler kommer den efter Hosea og før Amos. I Septuaginta var rækkefølgen imidlertid Hosea, Amos, Mika og Joel. Man forsøgte tilsyneladende at placere teksterne kronologisk. Vi har dog ikke noget sikkert kendskab til, hvornår Joels Bog blev skrevet.

Spørgsmål: Hvorfor rammes det område af græshoppeplager i Joel 1, og hvor alvorlig kan en græshoppeplage egentlig være?

Svar: Græshopperne kom fra ørkenen i Sudan. Med vinden i ryggen var de i stand til at vandre 1.200 miles på tre dage. Med 400 miles om dagen og 14 timers flyvning om dagen svarer det til omkring 28 miles i timen. De vandrede typisk i en lige linje. Den antikke historiker Plinius hævder i *Naturhistorie* 11.35, at en græshoppeplage endda kunne gnave sig igennem døre. Selvom dette måske ikke er sandt, illustrerer det den rædsel, en græshoppeplage ville medføre.

Da en græshoppeplage ramte Somalia i 1957, var der anslået 16.000.000.000 insekter, der vejede 50.000 tons. Der findes nu et nødhjælpscenter for græshoppeindsatser under FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO). Græshoppeplager bekæmpes ved luftsprøjtning af insekticid over yngleområderne.

Spørgsmål: Joel 1 henvender sig til forskellige grupper: de ældste, drukkenbolte, præster, landmænd, præster igen og alle. Den eneste synd, der nævnes i Joels Bog, er druk. Hvorfor tror du, at Gud henvender sig til netop disse grupper? Hvilke tilsvarende grupper findes der i dag?

Svar: I modsætning til mange andre profeter bruger Joel ikke meget tid på at opfordre til at holde op med at synde, før katastrofen rammer. I stedet lægger han vægt på, hvordan man skal reagere med omvendelse, når den forestående katastrofe rammer. De ældste sov (eller var berusede) i deres opgave med at lære nationen og de yngre at følge Gud. Præsterne udførte måske ikke deres opgave med at lære folket at følge Gud, eller endnu værre, de lærte folket at tilbede afguder. Landmændene, der var optaget af rigdom, ydede ikke den økonomiske støtte, de burde have ydet til Guds præster og levitter. Når et helt samfund vender sig bort fra Gud, går de politiske, religiøse og økonomiske tråde alle sammen i opløsning.

Spørgsmål: I Joel 1 er der ét nøgleord i næsten hvert afsnit: det hebraiske ord ki, som kan oversættes med »fordi«, »for« eller »sikkert«. Hvorfor lægger Joel så stor vægt på dette ord?

Svar: Det ser ud til, at Gud lægger stor vægt på at lære folk lektier om grundene til at sørge. Folk har brug for at lære om årsag-virkningsforholdet mellem at være ulydig mod Gud og de deraf følgende konsekvenser. I dag skal vi være effektive til at advare folk om årsag-virkningsforholdet ved at vende sig bort fra Gud.

Spørgsmål: Hvornår blev Joels Bog skrevet, jf. Joel 1:1?

Svar: Der er intet i selve teksten eller i den ydre kontekst, der præcist angiver tidspunktet. Det er et tidløst budskab, for intet i bogen afhænger af tiden. Her er tre muligheder.

1. Det 8. århundrede f.Kr.

Tyrus og Sidon, der nævnes sammen i Joel 3:4, blev først forenet i begyndelsen af det 8. århundrede. Grækerne i Joel 3:6 var ikke de senere grækere fra Athen og Sparta, men de tidligere ioniske grækere, som kontrollerede handelsruterne i det nuværende Tyrkiet i begyndelsen af det 8. århundrede. Der er ingen henvisning til hverken assyrere eller babylonere. Den periode i historien, hvor begge var svage, strakte sig fra Adad-Nirari III’s død i 782 f.Kr. til 745 f.Kr., da Tiglat-Pileser III påbegyndte sin regeringstid. Juda var stærkt på dette tidspunkt, og kong Uzzia var leder af en anti-assyrisk alliance. Filisterne plagede Israel i denne periode.

I NIV Study Bible, s. 1339, står der, at der er gode argumenter for, at det drejer sig om denne periode.

2. Den sene periode før eksilet (597–587 f.Kr.)

2a. 10.000 mænd fra Juda blev deporteret i 597 f.Kr. (2. Kongebog 24:10-16). Desuden havde jøder været holdt som slaver i årevis (se diskussionen om Joel 3:6).

2b. Fremtidig nåde over Juda i Joel 2:12-20.

2c. Templet stod stadig (Joel 1:13).

2d. Den kommende pludselige ødelæggelse af Jerusalem.

3. Efter eksilet (efter 587 f.Kr.)

3a. Joel kalder det judæiske rige for Israel i Joel 2:27 og 3:16, så dette kan have været efter det nordlige riges eksil i 722 f.Kr.

3b. Mange flere blev gjort til slaver i 587 f.Kr.

3c. Nogle ser i Joel 2:12-20, at Gud lover barmhjertighed over for disse individer, ikke deres efterkommere.

Spørgsmål: Hvorfor tror du, at Joel i Joel 1:2 begyndte med at henvende sig til de ældste? Var de de eneste, der blev ramt af græshoppeplagen?

Svar: Ofte er det regeringen og de religiøse ledere, der fører folket ind i ulydighed. Når lederne er ulydige, lider ikke kun deres tilhængere, men også andre må bære konsekvenserne.

De officielle ledere er dog ikke den eneste form for ledere. Lige så vigtigt er det, at forældre hver for sig leder (eller vildleder) deres børn, og at den ældre generation samlet set vejleder den yngre generation. Når hele den ældre generation svigter i at lede både med ord og eksempel, så lider den yngre generation under det.

Spørgsmål: I Joel 1 kan man undre sig over, at selvom nogle syndede og vendte sig bort fra Gud, så syntes alle at lide under konsekvenserne. Hvad mener du om denne tilsyneladende »uretfærdighed« set ud fra et evigt perspektiv?

Svar: Hvis man kun ser på denne verden, er den ikke blot faldet i ondskab, men også uretfærdig. Gud har imidlertid afsat dommedagen til at gøre alt retfærdigt. Uanset hvad der sker med os i de få årtier, vi har at leve på denne jord, er det meget ubetydeligt sammenlignet med det evige liv efter vores død.

Spørgsmål: Hvordan skal vi i Joel 1,5 takke Gud for, at græshopperne kommer, når 1. Thessalonikerbrev 5,18 siger, at vi skal takke for alt?

Svar: I Romerbrevet 8:28 står der, at alle ting (ikke kun de gode ting) kan medvirke til det gode for dem, der elsker Gud. I Hebræerbrevet 12:5-8 står der, at Gud tugter de troende for deres eget bedste, selvom det er ubehageligt i øjeblikket.

Spørgsmål: I Joel 1:1-20 – hvis alt, hvad Joels Bog lærte, handlede om, hvordan Gud tugter, og hvordan vi skal reagere i svære tider, ville det være en værdifuld bog at læse i dag. Men Joel er også en meget profetisk bog om endetiden. Hvilke vers i kapitel 1 giver små antydninger af dette?

Svar: Joel 1:12 antyder, at der er tale om mere end et lokalt fænomen, når der står: »Menneskets glæde er sandelig forsvundet.« Joel 1:15 nævner Herrens dag.

Spørgsmål: I Joel 1:2b-3 er de kristne uenige om, hvorvidt »de ældste« her henviser til ledere, ældre mennesker eller begge dele. Hvordan kan både ledere og ældre mennesker være skyldige? Tror du, at Joel 1:2b-3 giver svar på dette?

Svar: I hvert fald kan irettesættelsen henvise til begge dele. Men i Joel 1:2b-3 nævnes det, at de ikke har hørt dette fra deres forfædre, og at de har befalingen og ansvaret for at fortælle dette til deres børn. Dette tyder på, at uanset om det henviser til politiske eller religiøse ledere, så henviser det helt sikkert også til ældre mennesker, som burde have undervist den yngre generation.

Spørgsmål: Joel 1:4 nævner fire typer græshopper. Selvom vi ikke er sikre på, hvad forskellene er mellem disse forskellige hebraiske ord, er pointen, at denne straf kommer i fire bølger. Hvilke to ting kan vi lære om Guds tugt herfra?

Svar: Guds dom kan være både præcis og streng. Når mennesker ikke omvender sig, kan Guds dom komme i flere bølger. En person kan omvende sig efter enhver bølge, men det kan være sværere for vedkommende at vende tilbage til det sted, hvor han eller hun var før de på hinanden følgende bølger.

Spørgsmål: Hvorfor ville Gud i Joel 1:4 sende disse forfærdelige græshoppeplager, hvis Gud elskede israelitterne?

Svar: Man kunne begynde at mistænke, at Guds folks velstand ikke var Guds højeste prioritet! Gud ønskede måske, at hans udvalgte folk skulle have materiel velstand, men Gud værdsatte deres lydighed og åndelige velstand langt højere. For os kan en god forælder elske sine børn for meget til blot at sidde passivt og se til, når børnene er på vej mod undergang.

Spørgsmål: I Joel 1:5 opfordres de berusede til at vågne op og græde, for (ki) deres søde vin er blevet taget fra deres mund. Hvorfor skulle Gud indlede med et så elementært, jordisk budskab? Hvordan hænger Joel 1:6-7 sammen med dette?

Svar: Gud møder mennesker der, hvor de er. Drukkensyge bekymrer sig ikke nødvendigvis om meget andet end, hvor de kan få mere at drikke. I stedet for i første omgang at tale til dem om langsigtede, åndelige spørgsmål, påpeger Gud den umiddelbare, kortsigtede konsekvens, nemlig at de ikke vil få den drik, de længes efter. Faktisk er enhver i en dårlig situation, der sætter sit håb om glæde og tilfredsstillelse på alkohol.

Spørgsmål: Hvad er de to forskellige grunde til, at landmændene skal sørge i Joel 1:11?

Svar: På kort sigt vil det blive et dårligt år. I Joel 1,11 står der »fordi« (ki) drue-, hvede- og byghøsten vil blive ødelagt.

På lang sigt ville deres træer og vinstokke blive ødelagt, selvom græshopperne forsvandt og aldrig vendte tilbage. Oliventræer kan leve i 1.000 år. Ødelægger man et gammelt oliventræ, må man vente i århundreder på, at et nyt træ erstatter det. Det var ikke blot deres umiddelbare produktion, der blev ødelagt, men også deres produktionsmidler, hvilket ville påvirke dem i mange år fremover. I Joel 1:12f står der endda: »Sikkert (ki) er menneskenes glæde udtørret« (BSB).

Spørgsmål: Hvorfor ville landmændenes misvækst i Joel 1:13 påvirke ofrene?

Svar: Hvis der ikke er nogen afgrøder, er der ingen kilde til kornofrene. Hvis der ikke er får og kvæg, fordi der ikke er foder til dem, vil der heller ikke være ofringer af disse. Præsterne og leviterne blev forsørget både ved at få lov til at spise af ofrene og gennem anden økonomisk støtte fra folket. Hvis begge disse dele forsvinder, hvad skal præsterne så gøre?

Spørgsmål: Hvad er de to måder, hvorpå »skatterne i Guds hus« kan spildes, som nævnt i Joel 1:13?

Svar: Folk kan undlade at bruge dem på det, de burde. Når folk sulter, enten fysisk eller efter evangeliet, mens der findes utroligt smukke bygninger, bliver rigdommen hamstret i stedet for at blive brugt. For eksempel rettede vikingernes plyndringstogter sig især mod klostre, fordi de fandt meget guld der. Hvis mere guld var blevet brugt frit på de fattige og på at forkynde evangeliet, havde klostrene måske været et mindre attraktivt mål. Mange munke boede på øer ud for det vestlige Irland, hvor de gemte sig for vikingerne. Men selvom Dublin i Irland var en vigtig operationsbase for vikingerne, lod de for det meste disse irske munke være i fred, fordi der ikke var noget guld at hente ved at plyndre dem.

For det andet kan Guds penge virke utilstrækkelige, fordi de bruges forkert på de forkerte ting eller bruges for meget på ting af sekundær betydning. Hvis strategien for eksempel går ud på at tiltrække folk til kirken med dens prangende bygning snarere end ved at forkynde evangeliet, er det så sådan, folk bliver rørt af Ånden og kommer til Gud? Nej! Uden at tænke over det er det let at bruge penge på lokale ting, der er meget synlige og får os til at føle os godt tilpas, i stedet for at sende penge til steder længere væk, hvor behovet er større.

Spørgsmål: Hvorfor skulle en jomfru i Joel 1:8 sørge over sin mand?

Svar: Zion ville sørge, ligesom en ung brud eller en forlovet brud ville klage over sin nye mands eller forlovedes død.

Spørgsmål: I Joel 1:14, mens Gud bringer straf og tugt, hvilken rolle har vi som kristne så i at lære folk, hvorfor disse ting er sket, og hvordan de bør reagere over for Gud? Hvordan kan vi gøre det uden at fremstå selvretfærdige?

Svar: Ezekiel 33:1-20 og Jeremias 6:17 giver eksemplet med en vagtmand. Hvis der indtræffer en katastrofe, og vagtmanden undlader at advare byen, er det vagtmandens skyld. Men hvis vagtmanden advarer, men ingen lytter til ham eller hende, så er det folkets skyld, fordi de ignorerede vagtmanden, der udførte sit arbejde.

Vi bør ikke sammenligne andre med os selv, men snarere påpege, at de ikke lever op til Guds standard. Vi bør ikke forsøge at hævde, at de, der led, var mere skyldige end dem, der undslap, men at alle vil lide værre, hvis de ikke omvender sig og vender sig til Gud.

Som et eksempel kan vi påpege, at orkanen Katrina, der oversvømmede New Orleans, ramte få dage før den årlige homoseksuelle festival, kaldet »Southern Decadence«, skulle finde sted. Det betyder ikke, at de homoseksuelle, der kom til New Orleans, var værre end andre syndere, der ikke kom. Men alle syndere, både homoseksuelle og heteroseksuelle, vil i sidste ende stå over for en endnu værre dom, medmindre de omvender sig og vender sig til Gud.

Spørgsmål: Hvordan vil Herrens dag være, som beskrevet i Joel 1:15?

Svar: En »Herrens dag« er en ret kort periode, men den er længere end en døgnsperiode på 24 timer. Der var en Herrens dag ved Kristi første komme (Ap.G. 2:20), og der vil komme endnu en Herrens dag ved Kristi genkomst. Fortolkere er uenige om den nøjagtige begyndelse og afslutning af Herrens dag i Åbenbaringsbogen, men Åbenbaringsbogen taler om denne tid.

Spørgsmål: Hvorfor råber Joel til Gud i Joel 1:19?

Svar: Man kunne fejlagtigt tro, at Joel beder Gud om hjælp, om at han skal give efter eller undlade at sende straffen, men det er slet ikke det, Joel gør. Joel sætter her ikke spørgsmålstegn ved Guds straf; han råber blot til Gud midt i denne store nød.

Spørgsmål: Hvad blev folket i Joel 2:1,15 befalet at gøre, som adskilte sig fra befalingerne i kapitel 1 om at vågne op, græde, jamre, blive forfærdet, iføre sig sæk og klage? Er rækkefølgen i Joel 2:1,15 efter befalingerne i Joel 1 af betydning?

Svar: Folket blev påbudt at »blæse i vædderhornet i Zion« (vædderhornet, eller shofar, var Israels trompet), med andre ord at »slå alarm«. I Joel 2:1-10 skulle de gøre dette for at varsle den forestående katastrofe. I Joel 2:15-17 skulle de gøre det af en anden grund: for at samles til en hellig forsamling for at omvende sig og bede Gud om at skåne dem.

Vi bør blæse i trompeten i dag af de samme grunde, som de dengang skulle blæse i vædderhornet. Vi bør bekendtgøre Guds dom, både over for troende og ikke-troende. Vi bør også kalde folk sammen for at omvende sig, både individuelt og i fællesskab, så Gud vil vise os barmhjertighed.

Spørgsmål: Når vi i dag anvender Joel 2:1,15, hvad vil Zion / det hellige bjerg da repræsentere?

Svar: Zion repræsenterer Guds folks bolig, som i dag er i menighederne.

Det betyder ikke blot at forkynde det, uanset hvor man bor, for ellers ville der have stået »i landet« eller noget lignende. Vægten ligger på at forkynde det for Guds folk i menigheden.

Det betyder ikke blot et hvilket som helst højt bjerg, hvor alle kunne høre det, for der lægges vægt på at slå alarm på Guds »hellige bjerg«. Desuden var Karmelbjerget i Palæstina højere end Sionsbjerget, men Zion var det hellige bjerg, hvor alarmen skulle slås.

I dag kan der være måder at sprede budskabet på, som kan have større gennemslagskraft, men på bekostning af at gå på kompromis med budskabets (eller vores) integritet. Det er ingen undskyldning for at opgive at sprede budskabet eller for at bruge kompromitterende midler, men vi skal sprede budskabet gennem alle hellige eller retfærdige midler.

Spørgsmål: I Joel 2:1b-2 står der: »Lad alle, der bor i landet, skælve, for (ki) Herrens dag kommer.« Hvorfor skal gudfrygtige troende skælve?

Svar: Lydige troende behøver ikke at skælve for deres egen skyld, for Gud vil tage sig af dem. Det betyder ikke, at de aldrig vil lide eller dø, men at de kun vil dø, når Gud, som ved, hvad der er bedst, tillader, at de dør. Troende kan dog skælve af en række andre grunde.

Til ikke-kristne venner: Selvom troende ikke bør frygte helvede for sig selv, kan de frygte helvede for deres vantro venner.

På et ulydigt sted: Åbenbaringen 18:4 påbyder de troende at komme ud af Babylon, et ondt system med en by på syv bakker, af to grunde: a) for at de ikke skal have del i Babylons synder, og b) ellers vil de troende, der befinder sig på det forkerte sted, blive ramt af de plager, der er bestemt for de vantro. Selvom forskere i dag er uenige om, hvor eller hvad dette fremtidige Babylon vil være (Babylon selv, Rom eller noget andet), kan vi alle være enige om, at alt, der ser lige så ondt ud som dette Babylon, ikke er et sted, hvor de troende bør befinde sig.

Spørgsmål: Hvorfor blev de i Joel 2:1,15 netop dengang befalet at »blæse i vædderhornet«? Hvorfor skal vi »blæse i trompeten« i dag?

Svar: Byvagten havde til opgave at blæse i trompeten, hvis en fjende nærmede sig, så soldaterne kunne hente deres rustning og våben, alle kunne nå ind i byen, og byportene kunne lukkes. Metaforisk set bliver de her bedt om at blæse i vædderhornet, fordi en fjende er på vej, og deres eneste håb er at vende sig tilbage til Gud. På samme måde skal vi i dag »blæse i trompeten« for at fortælle folk, at der vil komme en katastrofe, og at de er nødt til at vende sig til Gud og omvende sig fra deres synder.

Spørgsmål: Hvilken hær er der tale om i Joel 2:3-11?

Svar: Det er en hær med onde hensigter, der omringer Jerusalem. Dette kan have én opfyldelse før tusindårsriget (Åbenbaringen 16:12-16; 19:19) og en anden opfyldelse efter tusindårsriget (Åbenbaringen 20:7-10).

Spørgsmål: I Joel 2:6 bliver folk nogle gange irriterede, når tingene ikke er så gode, som de forventer, at de skal være; nogle gange bliver de irriterede, når tingene ikke går deres vej, og nogle gange bliver de vrede, når tingene tilsyneladende bevidst går imod dem. Men Joel 2:6 siger intet af dette. Hvordan går Joel 2:6 ud over alt dette?

Svar: Folk ville blive blege af chok ved synet af det, der var ved at ske. De ville være i kvaler, da deres rigelige forsyninger af mad ville være væk på blot en time eller to.

Når en person er i chok, er der mindre blod i ansigtet, og ansigtet på mennesker med lysere hudfarve bliver hvidere.

Spørgsmål: Hvilke ting i dag, i Joel 2:6, får folk til at lide kvaler eller gør deres ansigter blege, i modsætning til blot at være irriterede, forargede eller vrede?

A: Krig og terrorisme forårsager kvaler i dag, men drastiske udsving på aktiemarkedet kan også få folk til at føle, at »det er verdens undergang«. I 1930’erne, da aktiemarkedet styrtdykkede, begik nogle tåbeligt nok selvmord.

Spørgsmål: I Joel 2:1-11, hvornår vil denne Herrens dag finde sted?

Svar: Dette sker i Åbenbaringen, når Herren kommer for at udføre dommen. Det lyder som om, det er den samme begivenhed, der beskrives i Salme 50:3 og Judasbrevet.

Spørgsmål: Taler Joel 2:1-11 om almindelige græshopper, en invaderende hær eller endetiden?

Svar: Mens Joel 1:4 talte om en lokal græshoppeplage, udvider Joel 2:2 dette billede til noget andet. Det beskriver »en stor og stærk hær … som aldrig før har været, og som aldrig vil være i de kommende tider.«

Spørgsmål: Kan Joel 2:1-11 have forbindelse til Åbenbaringen 9:1-11?

Svar: Begge henviser til en enestående begivenhed med særlige væsener, der ligner græshopper. De adskiller sig dog, fordi græshopperne i Joel 2:1-11 efterlader intet grønt. Græshopperne i Åbenbaringen 9:1-11 henviser til væsener – måske dæmoner, robotter, fly, droner eller andre flyvende maskiner – som ikke skader nogen planter, men som smertefuldt stikker mennesker uden at dræbe dem.

Spørgsmål: Kan Joel 2:10 have forbindelse til Matthæus 27:45?

Svar: Nej. Der vil være mørke i endetiden, og mørket under korsfæstelsen var en forvarsel om det. Men i Matthæus 27:45 hævede Herren ikke sin røst i sin hærs nærvær (Joel 2:11). Generelt gælder det, at når man forsøger at finde ud af, om to skriftsteder henviser til det samme, så gælder det, at hvis en del af det lyder ens, og en del er meget forskellig, så henviser skriftstederne til forskellige ting.

Spørgsmål: Kan Joel 2:10 have forbindelse til Åbenbaringen 8:12? Åbenbaringen 16:10?

Svar: Nej. Åbenbaringen 8:12 taler om, når en tredjedel af himlens lys rammes, og Åbenbaringen 16:10 taler om, når dyrets rige er i totalt mørke. Joel 2:10 henviser imidlertid til en formørkelse på grund af de græshoppeagtige væsner, ikke til en formørkelse af himlen.

Spørgsmål: I Joel 2:12,15, hvor skal vi så blæse i trompeten og opfordre folk til at vende sig til Gud i dag?

A: Det oplagte svar er, at vi skal blæse i den, hvor de, der har brug for at høre det, kan høre det. Mange mennesker vil aldrig høre det, hvis vi kun blæser i trompeten i vores kirker og bibelstudier. Radio (både kristen og ikke-kristen), tv, kristne hjemmesider, blogindlæg og kommentarer samt sociale medier er nogle måder at sprede budskabet bredt på. Men mange mennesker har også brug for et mere personligt budskab. Tal med dine venner og kolleger, når situationen tillader det, så de kan høre budskabet.

Spørgsmål: I Joel 2,12-15: Når Gud først har forkyndt en ulykke, er der så nogen måde, hvorpå man kan undslippe den?

Svar: Ja. Ikke kun i dette afsnit, men også i Jona 3,9-10, Amos 7,1-6 og Jeremias 18,5-10 vises det, at selvom Gud ikke ændrer sig, ændrer hans åbenbarede vilje over for mennesker sig, når de omvender sig.

Spørgsmål: Hvad er betydningen af at græde mellem forhallen og alteret i Joel 2:17?

Svar: Det var her, præsterne udførte deres tjeneste ved at ofre de dyr, som folket bragte. Desuden havde præsterne, når folket bragte ofrene, lov til at tage en del af ofrene til deres familier. Præsterne gik mellem forhallen og alteret, så dette henviser til præsternes gråd.

Spørgsmål: Hvilke to yderligere grunde gives der i Joel 2:17-18 til at blæse i vædderhornet i Zion?

Svar: De to grunde er a) for at skåne Guds folk og b) til Guds ære. Med andre ord, for at Guds arv ikke skulle blive »en skændsel, et genstand for hån blandt nationerne«.

Dette hænger sammen med, at vi skal være salt og lys i verden: vi skal ikke skjule vores lys under en skæppe, men lade det skinne. At skinne indebærer at vise sandheden og retfærdigheden og sætte den i kontrast til vildfarelse og ugudelighed.

Spørgsmål: Hvilke to grunde angiver Joel 2,18-19 for, hvorfor Guds folk vil ønske at gøre disse ting? Hvordan tror du, at dette hænger sammen med, at vi skal være salt i verden?

Svar: Vers 18 angiver de to grunde, og vers 19 forklarer dem.

Gud er jaloux på sit land; Gud ønsker ikke, at hans folk skal være til skam.

Gud skåner sit folk, og han vil sende korn, ny vin og olie for at mætte dem.

Spørgsmål: Har den store nordlige hær og »den store stank« i Joel 2:20 forbindelse til Ezekiel 39:11-20, Åbenbaringen 16:12-16 og/eller Åbenbaringen 19:17-19?

Svar: Det har ikke noget at gøre med Åbenbaringen 16:12-19, da det foregår før Tusindårsriget. Det henviser snarere til slaget ved Gog og Magog efter Tusindårsriget, som også beskrives i Ezekiel 39:11-20 og Åbenbaringen 20:8-10.

Spørgsmål: Hvordan kan man i Joel 2:25 sammenligne grundigheden af Guds genoprettelse med grundigheden af Guds tugt og dom?

Svar: Joel 1:4 viser, hvor grundig Guds tugt og dom er, med de fire slags græshopper. Joel 2:25 viser samme grundighed i genoprettelsen af det, som hver af de fire slags græshopper har spist.

Spørgsmål: Hvad er det forbløffende ved det løfte, Gud gav Zions folk i Joel 2:25-27? Henviser dette til a) tusindårsriget, b) himlen og/eller c) mens vi lever her på jorden nu?

Svar: Ved at nævne »jeres sønner og døtre« antyder dette afsnit, at det foregår på jorden, ikke i himlen. Joel 2:28 giver et delvist fingerpeg. Det begynder med »Og bagefter« og henviser til noget, der blev opfyldt i Apostlenes Gerninger 2:17-21. Det må altså henvise til noget på jorden forud for Tusindårsriget. Dette skete som et tegn på, at Helligånden virkede på en ny måde.

Ud over at straffe, gennem græshopper eller på anden måde, kan Gud også genoprette, selv i forhold, som vi tror, Gud ikke kunne. Gud kan skabe velstand for at kompensere for de magre år og/eller give et længere liv. Naturligvis er det evige liv i himlen vigtigere end et længere liv på jorden.

Spørgsmål: Blev dette i Joel 2:28-32 opfyldt på pinsedagen i Apostlenes Gerninger 2:16?

Svar: Ja, men dette har også en dobbelt opfyldelse. Dette sker på Herrens Dag. Herrens Dag kom, da Jesus kom til jorden, og Apostlenes Gerninger 2:17-21 citerer specifikt fra Joel 2:28-32. Herrens Dag er også en fremtidig tid, hvor Jesus kommer igen.

Mange profetier, herunder denne, har en dobbelt opfyldelse. De blev opfyldt ved Jesu første komme, og de vil blive opfyldt igen ved Kristi genkomst.

Spørgsmål: I Joel 2,30-32 lærer den falske religion kaldet bahá’í-troen, som beskrevet i *Bahá’u’lláh og den nye tidsalder*, s. 277-278, at Joel 2,30-32 og Matthæus 24,29-30 henviser til Moses, Kristus og Muhammed, idet deres lære oprindeligt var som en sol, men at de alle senere blev formørket af fordærvelse. Hvordan vil du svare på dette?

Svar: Det er ren fantasi at hævde, at en formørket sol og måne henviser til åndelig forfald. Ikke alene vil Kristus komme i de bogstavelige skyer, som Apostlenes Gerninger 1:9-11 viser, men den Almægtige Gud kan formørke solen og månen, og det vil Han gøre. Man har ikke den luksus blot at kalde alt, hvad man ikke ønsker skal være sandt, for billedligt.

Spørgsmål: Hvordan hænger Joel 2:32 sammen med Romerbrevet 10:13?

A: Romerbrevet 10:13 citerer Joel 2:32 og viser, at alle, der påkalder Herrens navn, også ikke-jøder, vil blive frelst. Joel 2:31 henviser både til, at solen blev formørket under Jesu korsfæstelse, og til den formørkelse, der vil finde sted i endetiden. Joel 2:32 henviser til begge disse begivenheder.

Q: I Joel 2:32 lyder dette som et dejligt, betryggende løfte, indtil man læser ordene til sidst: »blandt den rest, som Herren har kaldet.« Hvorfor er det så svært for et menneske at være en del af denne rest (bogstaveligt talt »de overlevende«) her?

Svar: Kun omkring 50.000 jøder vendte tilbage fra eksil. I Kristi tid var det kun et mindretal af jøderne, der tog imod Kristus. Efter bortrykkelsen vil folk stadig komme til Kristus, men de vil dø for deres tro. Åbenbaringen 6:9 taler om dem, der bliver dræbt på grusom vis for deres tro under den store trængsel.

Spørgsmål: Hvordan opfordres vi i Joel 2:32 til ikke blot at være kristne, men til at være blandt resten, en sand »overlevende«?

Svar: Åndeligt set har vi, uanset om vi udsættes for forfølgelse eller martyrium eller ej, et ansvar for at holde ud til det sidste.

Spørgsmål: Hvornår vil dommen i Josafats dal finde sted, som beskrevet i Joel 3:1-12?

Svar: Dette vil ske før Tusindårsriget ved afslutningen af den syvårige store trængsel. For en rækkefølge af begivenheder, se diskussionen om Åbenbaringsbogen. »The Bible Knowledge Commentary: Old Testament«, s. 1319-1322, indeholder et meget omfattende skema, der sammenholder de skriftsteder, der vedrører endetiden.

Spørgsmål: I Joel 3:1-12, hvilke bibelske vers er postmillennialistiske, og hvilke er præmillennialistiske?

Svar: Ægte kristne, der er amillennialister, tror, at tusindårsriget finder sted lige nu i himlen, og at beskrivelserne før og efter tusindårsriget henviser til de samme begivenheder. De mener, at en central mangel ved den præmillennialistiske opfattelse er, at den skelner mellem det, der foregår før tusindårsriget, og det, der foregår efter det.

Et enkelt svar er, at alle begivenheder, som amillennialister sætter spørgsmålstegn ved, er præmillennialistiske, bortset fra følgende postmillennialistiske begivenheder:

Alt i Åbenbaringen 20

De onde engle dømmes: 1. Korintherbrev 6:3

De ugudelige opstår: Daniel 12:2; Johannes 5:29

Da Åbenbaringen 20:7-10 henviser til Gog og Magog, mener nogle, at andre henvisninger til Gog og Magog i Ezekiel 38-39 er postmillennialistiske. Andre mener, at de er præmillennialistiske.

Spørgsmål: Hvad er forskellen i Joel 3:4 mellem Filistias synd og Tyrus’ og Sidons synd?

Svar: Sidon var hverken en fjende eller en ven af Israel, men Tyrus havde været en tæt allieret i Davids og Salomos tid. Den ugudelige dronning Jesabel var da også fra Sidon (1. Kongebog 16:31). Da babylonierne ødelagde Jerusalem, tjente Tyrus og Sidon på handelen med skatte og israelitiske slaver.

Gud straffede begge byer på samme måde, som Joel havde profeteret. Indbyggerne i Tyrus blev dræbt eller gjort til slaver af Alexander den Store i 332 f.Kr. Han dræbte 8.000 mennesker, da han erobrede byen, yderligere 2.000 senere, og gjorde 30.000 til slaver. Indbyggerne i Sidon blev senere gjort til slaver af den seleukidiske kong Antiochus III i 203 f.Kr.

Spørgsmål: Indikerer omtalelsen af jøder blandt de græske lande i Joel 3:6 en datering efter eksilet?

Svar: Nej. Arvid S. Kapelrud nævner, at der var en aktiv slavehandel i det 6. og 7. århundrede f.Kr. (Joel Studies, s. 154-158). De mykenske grækere kom til Grækenland lidt før Moses’ tid.

Det Gamle Testamentes forsker Gleason Archer nævner i *Encyclopedia of Bible Difficulties*, s. 296, at der i Palæstina er fundet græske mønter fra slutningen af det 6. århundrede, der stammer fra Peisistratus’ udstedelser, hvilket ville være før eksilet. Efter at have opregnet talrige henvisninger til græske lejesoldater i nybabylonske dokumenter konkluderer han: »I lyset af sådanne oplysninger er det intet mindre end naivt at antage, at en Joel fra slutningen af det 9. århundrede ikke kunne have vidst noget om grækerne, eller at forestille sig, at ingen slavehandlere nogensinde tog til græske havne med fanger fra slavejagter i Mellemøsten.«

Denne formulering om, at befolkningen i Tyrus, Sidon og Filistia solgte jøder til grækerne »for at sende dem langt væk fra deres hjemland«, peger faktisk på en tid før Alexander den Store. Som det påpeges i *When Critics Ask*, s. 301, kontrollerede grækerne allerede Mellemøsten i Alexanders tid, så de ville ikke rejse langt væk. Hele befolkningen i Tyrus blev solgt som slaver af Alexander, så de var slet ikke i stand til selv at sælge slaver til grækerne.

Se diskussionen om Joel 1:1 for dateringen.

Spørgsmål: Hvorfor solgte fønikerne jøder som slaver i Joel 3:4-8?

Svar: De var købmænd, og de købte og videresolgte tilsyneladende hvem som helst som slave. Joel kommenterer dette, fordi fønikerne fra Tyrus og israelitterne altid havde været allierede og tidligere havde hjulpet hinanden. Hvis man behandler sine venner, som om man ikke kender dem, når de rammes af modgang, hvad slags ven er man så?

Spørgsmål: Hvad ved vi om sabæerne i Joel 3:8?

Svar: Dette folk boede i den sydvestlige del af Den Arabiske Halvø, i det, der i dag er landet Yemen. Det gamle kongerige Saba lå der.

Encyclopedia Britannica, bind 1 (1956), s. 678-682, viser det sabæiske (himyaritiske) alfabet med 28 bogstaver. Det viser, at der er ca. 4 bogstaver, der ligner hinanden, mellem dette alfabet og det indiske Brahmi-alfabet, og 5 bogstaver, der ligner hinanden, mellem dette alfabet og det aramæiske alfabet. Det har 18 bogstaver, der ligner hinanden, med det ældste etiopiske alfabet og 24 bogstaver, der ligner hinanden, med det libyske alfabet. Det har 21 bogstaver, der ligner hinanden, med det thamudiske alfabet og 12 bogstaver, der ligner hinanden, med det safahitiske alfabet i Egypten.

Spørgsmål: Hvorfor vil nogle nationer i Joel 3:10 samles for at kæmpe mod Israel?

Svar: Dette sker to gange: før tusindårsriget (Armageddon) og efter tusindårsriget (Gog og Magog). Da disse slag finder sted både før og efter, mener nogle kristne, kaldet amillennialister, at det 1.000-årige tusindårsrige er symbolsk og finder sted i himlen lige nu, og at de to »slag« blot er to beskrivelser af det samme store slag.

Spørgsmål: Joel 3:10 lyder næsten som det modsatte af Mika 4:3. Er befalingen i Joel 3:10 noget, som Gud ønsker, at lydige troende skal gøre, eller tjener befalingen et andet formål?

Svar: Dette er ikke en befaling til de troende; det var snarere en proklamation til nationerne i Joel 3:9. Formålet med at vække nationerne var, at de skulle vælge at begive sig til Josafats dal for at blive dømt af Gud i Joel 3:12-13.

Spørgsmål: Sidder Gud i Joel 3:12 for at dømme, eller står han for at dømme, som der står i Esajas 3:13?

Svar: Da Gud ikke er begrænset til en fysisk menneskekrop, er begge dele metaforer. Men hvis man ønsker at skelne mellem dem, påpeger bogen *When Critics Ask* (s. 301), at Gud »sidder« for at høre alle upartisk og »står« for at fuldbyrde dommen.

Spørgsmål: Hvordan hænger Joel 3:13 sammen med Esajas 63:2-4 og Åbenbaringen 14:14-20?

Svar: Alle disse henviser til den samme begivenhed, bortset fra at Åbenbaringen 14:14-20 er den mest detaljerede. I Åbenbaringen 14:14-16 høster Menneskesønnen [Jesus] de troende fra jorden. Derefter, i vers 18-20, høstes drueklaserne for at blive kastet ind i Guds vrede-vinpresse. I Esajas 63:2-4 er Jesu kappe befængt med blod fra at træde i vrede-vinpressen.

Guds vrede mod menneskeheden kommer ikke ud af det blå eller fra en eller anden stjernetåge. Den kommer snarere fra jorden, eller mere specifikt fra de syndfyldte liv, som mennesker lever på jorden, symboliseret ved druerne. Saften er slutproduktet af de syndige liv, som vil vende tilbage til jorden som vrede.

Spørgsmål: Hvornår finder det sted, der beskrives i Joel 3:15?

Svar: Solen blev formørket ved Kristi korsfæstelse, og både solen og månen vil blive formørket under trængslen. Joel 3:15 henviser imidlertid til slaget i Josafats dal lige før tusindårsriget.

Spørgsmål: Hvordan kan Herren i Joel 3:16 både »brøle fra Zion« og være »et tilflugtssted for sit folk«?

Svar: Her på jorden kan en politibetjent eller en marinesoldat også være en kærlig far. Hvor meget mere kan da Gud, som er den Almægtige, være både kærlig og en beskytter!

Spørgsmål: Hvad kunne i Joel 3:19 være nogle af grundene til, at Gud påfører nationer straf i dette liv?

Svar: Når et land angriber et andet land, kan Gud straffe det første land. Joel 3:19 henviser dog specifikt til, at andre nationer, der angreb Israel, vil blive dømt. Edom vil blive til »en øde ørken«; det vil ikke længere eksistere, hverken som land eller som folk.

Spørgsmål: Hvornår vil Egypten blive øde, som det står i Joel 3:19?

Svar: Begivenhederne i Joel 3 finder sted i endetiden.

Spørgsmål: Hvornår vil Gud rense Judas blod, som der står i Joel 3:20-21?

Svar: Dette sker i endetiden, når Juda vender tilbage til Gud. Det er sandsynligvis den samme begivenhed som i Zakarias 12:10-13:1.

Spørgsmål: Hvordan formidler vi i Joel 3:21 et presserende, men negativt budskab i et samfund, der er præget af positiv tænkning?

Svar: Der kan ske tre ting: De vil ikke lytte, fordi de ikke synes, det er vigtigt; de vil ikke lytte, fordi de mener, du er for ekstrem, og at det ikke er så vigtigt, som du siger; og de hører det ikke, fordi du er modløs og slet ikke fortæller dem det. Men vi er nødt til at dele budskabet, og selvom de fleste ikke vil lytte, vil nogle alligevel gøre det. Det er ikke din skyld, hvis de vælger ikke at lytte, men det er din skyld, hvis du har mulighed for at fortælle dem det og lader være.

I et vestligt samfund, der værdsætter »positivitet« og ikke ønsker at modtage advarsler, korrektioner eller irettesættelser, kan du forsøge at vinkle tingene på en positiv måde, men det kan kun række så langt. Det er svært at være tro mod evangeliet og fortælle, hvordan de er fortabte, syndige, fremmedgjorte fra Gud og på vej til helvede og derefter til ildsøen, medmindre de omvender sig og beder Gud om at forvandle deres mislykkede liv. Ligesom vi bør »sige nej til stoffer«, og ligesom du er nødt til at fortælle en elsket, der tager stoffer, at vedkommende har brug for hjælp og er nødt til at ændre sit liv, har mennesker brug for at høre, at de har brug for Gud og har brug for Ham til at ændre deres liv.

Hvordan får vi budskabet igennem til dem? Først og fremmest skal du bede – ikke så meget for dig selv eller for, at dit budskab bliver formidlet, men for dem og for, at de tager imod budskabet. Vær altid på udkig efter et passende tidspunkt, helst uden afbrydelser, hvor de måske er modtagelige. Begynd måske med et fælles udgangspunkt, noget som både du og de er enige om. Stefanus forsøgte dette (dog uden succes) i Apostlenes Gerninger 7:1-50, og Paulus gjorde det i Apostlenes Gerninger 17:22-27, Apostlenes Gerninger 23:6 og Apostlenes Gerninger 24:10-15. Vær villig til at dele dit vidnesbyrd, som Paulus gjorde i Apostlenes Gerninger 22:3-21. Del evangeliet, men glem ikke også at understrege, hvor presserende evangeliet er.

Selv hvis du gør alle disse ting, vil det stadig ikke nødvendigvis være let. Tror du, at du kan vidne lige så godt som Jesus, Paulus og de andre apostle? Sandsynligvis ikke. Men i nogle menneskers ører var selv Jesu, Paulus’ og de andres ord ikke gode nok for dem. Men vær klar over, at vi er pålagt at udføre en opgave, der fra starten vil være uden succes for mange, for at nogle af dem, der hører budskabet, kan blive frelst.

Spørgsmål: Hvilke af de tidligste manuskripter fra Joel findes der stadig i dag?

Svar: Dødehavsrullerne: (ca. 1 f.Kr.) Der findes én kopi af Joel blandt Dødehavsrullerne, kaldet 4Q78 (=4QXIIc), som indeholder Joel 1:10-20; 2:1,8-23; 4:6-21 samt andre mindre profeter.

Nahal Hever er en hule nær En-Gedi, hvor der findes et fragment af de mindre profeter på græsk (8 Hev XIIgr), der indeholder Joel 1:12-14; 2:2-13; 3:4-9,11-14,17,19-20 (svarende til kapitel 4 i nogle bibler). Den blev skrevet mellem 50 f.Kr. og 50 e.Kr. Den blev skjult under Bar Kokhba-oprøret mod Rom. Den er en revision af Septuaginta, udført i Judæa, og næsten identisk med den masoretiske tekst.

Wadi Murabba’at-rullen med de små profeter (Mur XII) stammer fra ca. 132 e.Kr. Den indeholder Joel 2:20,26-27; 3:1-5; 4:1-16 samt andre små profeter. Teksten følger den masoretiske teksttradition.

Samlet set har Dødehavsrullerne, Nahal Hever og Wadi Murabba’at bevaret følgende vers fra de tre kapitler i Joel: 1:10-20; 1:12-14; 2:1,8-23; 2:2-13; 2:20, 26-27; 2:28-32 (= 3:1-5); 3:1-16; 3:4-9, 11-14, 17, 19-20; 3:6-21 (= kapitel 4 i den masoretiske tekst). Se *The Meaning of the Dead Sea Scrolls* for flere detaljer.

Kristne bibelhåndskrifter fra omkring år 350 e.Kr. indeholder Det Gamle Testamente, herunder Joel. To af disse er Vaticanus (325-350 e.Kr.) og Alexandrinus (ca. 450 e.Kr.), hvor de tolv mindre profeters bøger var placeret før Esajas. Joel er fuldstændig i både Vaticanus og Alexandrinus.

Sinaiticus (340–350 e.Kr.) indeholder hele Joels Bog, 1:1–4:21.

Spørgsmål: Hvilke tidlige forfattere henviste til Joel?

Svar: Forfattere fra tiden før Nikæa-koncilet, der henviste til eller hentydede til vers i Joel, er:

Justin Martyr (ca. 138–165 e.Kr.) citerer Joel 2:28f i »Dialog med Trypho den jøde«, kap. 88, s. 243.

Melito af Sardis (170–177/180 e.Kr.) (implicit) nævner »Det Gamle Testamente« og opregner bøgerne. Han opregner ikke de tolv små profeter hver for sig, men kalder dem »De Tolv«. Fragment 4 fra *Book of Extracts*, bind 8, s. 759

Theophilus af Antiokia (168–181/188 e.Kr.) citerer Joel 2:16 som værende af Joel. Theophilus til Autolycus, bog 3, kap. 12, s. 115

Irenæus af Lyon (182–188 e.Kr.) citerer Joel 2:28 som »af profeten« i sammenhæng med Apostlenes Gerninger 2:22–27. Irenæus’ »Mod kætterierne«, bog 3, kap. 12.2, s. 430

Klemens af Alexandria citerer Joel 2:28 som værende af profeten Joel. *Stromata* (193–202 e.Kr.), bog 5, kap. 13, s. 465

Tertullian (198-220 e.Kr.) citerer Joel 2:15 som værende af Joel. Om faste, kap. 16, s. 113.

Tertullian (198–220 e.Kr.) »Han fortsætter derefter med at forkynde, imod denne verden og denne tidsalder (ligesom Joel havde gjort, og Daniel, og alle profeterne i enighed), at ’der skal være tegn i solen, månen og stjernerne, nationerne skal være i angst og forvirring, havet og bølgerne skal bruse, menneskers hjerter skal svigte dem af frygt og af forventning om de ting, der skal komme over jorden.’« Om kødets opstandelse, kap. 22, s. 560-561

Origenes (225–254 e.Kr.) citerer Joel 2:28 som stammende fra profeten Joel i *De Principiis*, bog 2, kap. 7, s. 285. Han citerer også Joel 2:28 i sin *Kommentar til Matthæus*, kap. 18, s. 426

Novatian (250/254–256/7 e.Kr.) citerer Joel 2:28 som stammende fra profeten Joel. Afhandling om Treenigheden, kap. 29, s. 640

Afhandling mod Novatian (ca. 248–258 e.Kr.)

Cyprianus af Karthago (248–258 e.Kr.) citerer Joel 2:12,13 som stammende fra profeten Joel. »Cyprianus’ breve«, brev 51, kap. 22, s. 333

Methodius fra Olympus og Patara (270–311/312 e.Kr.) citerer Joel 2:21–23 som stammende fra profeten Joel. »De ti jomfruers festmåltid«, foredrag 10, s. 350

Efter Nicæa

Aphrahat den Syriske (337–345 e.Kr.) »Udvalgte demonstrationer«

Athanasius af Alexandria (367 e.Kr.) (Underforstået, da han nævner de tolv profeter) »Der er altså i Det Gamle Testamente i alt toogtyve bøger; … derefter profeterne, hvor de tolv regnes som én bog…« Athanasius’ påskebrev 39, kap. 4, s. 552.

Efraem den Syriske (350–378 e.Kr.)

Basilius af Kappadokien (357–378 e.Kr.)

Cyril af Alexandria (444 e.Kr.)

Cyril af Jerusalem (ca. 349–386 e.Kr.) nævner profetbøgerne, både de tolv og de øvrige. Mika 3:8 som i Mika, Joel 2:28 som i Joel, Haggai 2:4 som i Haggai, Zakarias 1:6 som i Zakarias. Kateketiske forelæsninger, forelæsning 16.29, s. 122

Ambrosius af Milano (370–390 e.Kr.)

Gregor af Nazianzus (330–391 e.Kr.)

Pacian af Barcelona (342–379/392 e.Kr.) henviser til »profeten Joel« i Brev 3, kap. 16.2, s. 58

Gregor af Nyssa (ca. 356–397 e.Kr.)

Didymus den Blinde (398 e.Kr.) citerer Joel 2:15–17 som stammende fra Joel. Kommentar til Zakarias 12, s. 305

Den syrisk-arameiske »Trinbogen« (=Liber Graduum) (350–400 e.Kr.) henviser til Joel 2:28 (og Apostlenes Gerninger 2:17). De syrisk-arameiske redaktørers forord, s. 4

Rufinus (374–406 e.Kr.)

Johannes Chrysostomos (-407 e.Kr.) nævner Joel 2:16 som værende af Joel i bind 9, »Om statuerne«, prædiken 3.9, s. 358

Hieronymus (373–420 e.Kr.) diskuterer bøgerne i Det Gamle Testamente. Han diskuterer specifikt Første Mosebog, Anden Mosebog, Tredje Mosebog, Fjerde Mosebog, Femte Mosebog, Pentateuken, Job, Jesus, søn af Nave [Josva], Dommerbogen, Rut, Samuel, Kongerne (2 bøger), de tolv profeter, Hosea, Joel, Amos, Obadja, Jonas, Mika, Nahum, Habakuk, Zefanja, Haggaj, Zakarias, Malakias, Esajas, Jeremias, Ezekiel, Daniel, Ester, Esra og Nehemias. Brev 53, kap. 7–8, s. 99–101.

Pelagianeren Theodor af Mopsuestia (392–423/429 e.Kr.) skrev en hel kommentar til Joels Bog.

Augustin af Hippo (388–28. august 430 e.Kr.) nævner Amos, Mika, Hosea og Joel i »Guds by«, bog 18, kap. 27, s. 375

Johannes Cassian (semipelagianismens fader) (419–430 e.Kr.)

Theodoret af Cyrus (423–458 e.Kr.)

Spørgsmål: Hvad er nogle af oversættelsesforskellene mellem den hebraiske tekst og den græske Septuaginta i Joels Bog?

Svar: Ifølge *The Expositor’s Bible Commentary*, bind 7, s. 235, »afviger LXX [Septuaginta], Peshitta og den latinske Vulgata kun ubetydeligt fra den masoretiske tekst og fra hinanden. En nyligt fundet del af Joels Bog fra Wadi Murabba’at … følger den masoretiske tradition.« Septuaginta har dog mindre tilføjelser i 1:5, 8, 18; 2:12 og 3:1. Den opdeler også bogen i tre kapitler, mens den masoretiske tekst opdeler den i fire. Her er forskellene mellem den masoretiske tekst (angivet først) og Septuaginta i Joel, med hovedfokus på Joel 1:1–2:18.

Joel 1:1 »Pethuel« kontra »Bethuel« (Septuaginta)

Joel 1:2 »sønner« kontra »børn«

Joel 1:5 »alle vindrikkere« mod »alle jer (flertal), der drikker vin til beruselse«

Joel 1:5 »over druemosten; for den er taget fra jeres mund« kontra »for glæde og fryd er taget fra jeres mund«

Joel 1:6 »løvinde« mod »unge«

Joel 1:7 »fikentræ« kontra »fikentræer«

Joel 1:7 »splintret mine figentræer« kontra »brudt mine figentræer«

Joel 1:7 »har strippet min vinstok« kontra »har gennemsøgt min vinstok«

Joel 1:8 »sørge som en jomfru« kontra »sørge mere end en jomfru«

Joel 1:9 »er blevet udryddet« kontra »er fjernet«

Joel 1:9 »Præsterne … sørger« kontra »Sørg, I præster«

Joel 1:10 »ødelagt« kontra »var visnet« (Septuaginta) kontra »forvirret« (latin og 1:11)

Joel 1:10 »oliventræet hænger« kontra »olien er knap«

Joel 1:11 »Skam jer, bønder, hyl, vinavlere« kontra »bønderne er fortabte«

Joel 1:11 »på marken« kontra »fra marken«

Joel 1:12 »fikentræ« mod »fikentræer«

Joel 1:12 »fordi glæden er forsvundet fra menneskenes børn« kontra »fordi menneskenes børn har afskaffet glæden«

Joel 1:13 »tilbringe natten i sækklæde« kontra »sove i sækklæde«

Joel 1:15 »Ak« kontra »Ak, ak, ak«

Joel 1:15 »ødelæggelse fra den Almægtige« kontra »ulykke på ulykke«

Joel 1:16 »Er maden ikke taget fra jer?« kontra »Jeres kød er blevet ødelagt«

Joel 1:17 »Frøet visner under jordklumperne; opbevaringsbeholderne er ødelagt; kornmagasinerne er nedbrudt« kontra »Kvierne er flygtet fra deres krybber, skattene er bortfaldet, vinpresserne er nedbrudt«

Joel 1:18 »Hvor stønner dyrene! Husdyrflokkene er i nød« kontra »Hvad skal vi samle til os selv? Kvægflokkene har sørget«

Joel 1:18 »lider straf« mod »er blevet ødelagt« (Septuaginta, Vulgata)

Joel 2:2 »tæt mørke« kontra »tåge«

Joel 2:2 »folk« kontra »folk skal spredes ud over bjergene som morgenen«

Joel 2:3 »Edens paradis« kontra »glædens paradis«

Joel 2:4 »løber« kontra »forfølger«

Joel 2:6 »alle ansigter bliver varme« kontra »hvert ansigt skal blive som mørket i en kedel« (Septuaginta, Targumerne, Vulgata)

Joel 2:8 [mangler] modsat Septuaginta, der har: »og ingen skal holde sig på afstand fra sin bror; de skal gå frem, tynget af deres våben«

Joel 2:11 »skræmmende/frygtindgydende« kontra »herlig«

Joel 2:11 »udholde det« mod »modstå det«

Joel 2:16 »saml børnene, saml spædbørnene« i modsætning til »saml spædbørnene«

Joel 2:17 »til et ordsprog blandt nationerne« i modsætning til »at hedningerne skal herske over dem«

Joel 2:18 »vil blive jaloux … og vil forbarme sig over sit folk« kontra »var jaloux … skånede sit folk«

Litteraturliste til dette spørgsmål: Den hebraiske oversættelse stammer fra Jay P. Greens Literal Translation, og Septuaginta-oversættelsen stammer fra Sir Lancelot C.L. Brentons oversættelse af The Septuagint: Greek and English. Der er desuden anvendt The Expositor’s Bible Commentary samt fodnoterne i NASB-, NIV-, NKJV- og NRSV-biblene.

Medmindre andet er angivet, er bibelcitaterne hentet fra *The Holy Bible, Berean Standard Bible* (BSB), som er frigivet til det offentlige domæne: https://berean.bible